Gå til hovedindhold

Ta’ børnene med på efterårsferie!

Kort fortalt

Her kan du søge efterårsferieophold i uge 42. fra søndag den 11. til lørdag den 17. oktober 2020

Du kan kun søge hvis du er en børnefamilie, og mindst en forælder har sclerose og har et husstand medlemskab af Scleroseforeningen.

Der er i alt plads til 44 familier.

Efterårsferien er fortrinsvis for de familier som ikke deltog i efterårsferien sidste år.

 

Traditionen tro inviterer Scleroseforeningen - med støtte fra Foreningen Østifterne - børnefamilier til en spændende uge fyldt med aktiviteter for børn og voksne den 11. til 17. oktober 2020 (uge 42). Det koster stadig kun det symbolske beløb af 1.000 kr. for hele familien!

Efterårsferien er for børnefamilier, hvor en af forældrene har MS og har et husstand medlemskab af Scleroseforeningen.

Sjove og vilde aktiviteter

Det summer af liv i Dronningens Ferieby i Efterårsferien og de mange aktiviteter i ugens løb er både sjove, vilde og spændende. Børn finder fantastiske venner – og det gælder også de voksne.

Vi kan ikke afsløre noget om årets ”vildeste” uge endnu, men vi kan love jer, at det igen i år, bliver en helt fantastisk oplevelse for både store og små.

Krav som skal være opfyldt for at søge:

Mindst en forælder skal have sclerose

Du skal være medlem af Scleroseforeningen med et husstand medlemskab.

I skal være en børnefamilie med mindst et barn mellem 3 - 15 år.

 

Din ansøgning skal indeholde:

Lægelig dokumentation for sygdommen (såfremt du ikke tidligere har indsendt denne).

 

Opholdet inkluderer:

  • Ophold i feriehus for op til 5 personer
  • Linnedpakker (sengelinned plus 2 håndklæder til hver)
  • Slutrengøring
  • Madkurv med basisprodukter til huset
  • Aktiviteter (OBS ingen aktiviteter for børn under 3 år)
  • Fællesspisning

Efterårsferie i fantastiske omgivelser

Dronningens Ferieby ligger i dejlige omgivelser kun 100 meter fra Grenaa Strand. Husene blev total renoveret i 2015 og fremstår lyse og moderne. Se mere om feriehusene på hjemmesiden www.dronningensferieby.dk

Hvad skal I selv betale?

Udover de 1.000 kr. for leje af huset, skal I selv betale rejsen frem og tilbage, egen husholdning, lommepenge, evt. entréer, energiforbrug i huset samt drikkevarer ved fælles-arrangementer.

NB: Der kan ikke søges legater i Scleroseforeningen til opholdet eller til transport.

Har I brug for hjælp

Der er ingen hjælperstab til rådighed under opholdet. Hvis du har brug for hjælp, skal du huske at bestille hjemmepleje i din egen kommune.

Ansøg her

Ansøgning online her

Alle får svar senest i uge 37.

Ansøgningsfrist

den 1. september 2020.

børn