Feriehus i Skagen
Scleroseforeningen har fået doneret et fantastisk feriehus i Skagen. Huset er indrettet med få hjælpemidler. Det er Trigon Fonden, der har doneret huset, og det er vi meget taknemmelige for. Man skal være opmærksom på, at feriehuset ikke har de samme handicap faciliteter indvendig og udvendig som Dronningens Ferieby.
Herunder kan du læse om selve huset, samt hvordan du kan booke det.
Få ledige tider i 2022. Kontakt Dronningens Ferieby på telefon +45 87 58 36 50 for oplysning om ledige uger.
Feriehus på 160 m2 i to etager plus:
- Anneks på 31 m2
- Orangeri på 24 m2
- Carport
- Antal personer: 6 + 2
- Husdyr: Ikke tilladt
- Rygning: Ikke tilladt
- Trådløst internet: Ja
- Soveværelser: 2 + 2
- Afstand til strand: 3 km
- Slutrengøring: Obligatorisk (inkluderet i prisen)
- El, vand og varme: Afregnes efter forbrug
Byggeår: 2019, færdigt ultimo juni 2019
Se mere om boligens indretning og billeder fra huset nederst på siden.
Uge med ankomst og afrejse på fredage.
Miniferie: fredag-mandag eller mandag-fredag
Prisen er inkl. obligatorisk slutrengøring
El, vand og varme afregnes efter forbrug
Sådan booker du feriehuset i Skagen
Medlemmer af Scleroseforeningen med sclerose kan til enhver tid bestille huset. Bemærk: Der kan IKKE søges feriebylegat til huset i Skagen
Alle andre kan bestille huset 3 måneder før ankomst.
NB: Der kan forekomme støj/gener fra byggeri
Booking via Dronningens Ferieby på telefon +45 87 58 36 50 eller post@dronningensferieby.dk
Ved booking oplyses følgende:
- Navn og adresse
- Telefonnummer og mailadresse
- Medlemsnummer til Scleroseforeningen
- Ønsket ankomst og opholdslængde
- Antal voksne og børn
Efter bestilling modtager du en bekræftelse på mail, som indeholder bookings- og betalingsoplysninger.
DKK 1000,- betales senest 8 dage efter reservation af huset
Restbeløbet betales senest 30 dage før ankomst
Ved kortfristede bookinger betales hele beløbet umiddelbart efter booking.
Ankomst tidligst fra kl. 16.00
Afrejse senest kl. 11.00
Indretning af feriehuset i Skagen
Hjælpemidler i huset:
- Transport kørestol
- Mobil lift
- Toiletstol
- Galge til plejesenge
- Rollator
Stueplan på 108 m2
- Entré med garderobeplads.
- Bryggers med skabsplads, vaskemaskine og tørretumbler (ikke tilgængelig for bred kørestol)
- Badeværelse med bruseniche og brusesæde samt diverse greb. Hæve/sænke håndvask og toilet.
- Soveværelse med 2 plejesenge.
- Kombineret stue og køkken med hæve/sænke bord, slide/hide ovn og buffet på hjul. Opvaskemaskine og service til 8 personer
- I stuen er der delvis loft til kip.
1 sal på 52 m2 (ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere pga. trappe)
- Soveværelse med 2 boksmadrasser.
- Badeværelse med bruseniche.
- Opholdsrum med dobbelt sovesofa samt åben kig til stueetagen.
Anneks på 31 m2
- Opholdsrum med dobbelt sovesofa
- Badeværelse med bruseniche
Orangeri på 24 m2
- Let indretning med havemøbler
Overdækket Carport med redskabsskur
Grunden er plantet til med marehalm, og der er en stor solgård med træterrasse.
Afstande
- Grenen: 6 km
- Indkøb: 500 meter
- Skagen midtby: 1,8 km
- Sønderstrand: 3 km
- Togstation: 900 meter (Skagensbanen har stoppested med dagligt 20 afgange)
Attraktioner i nærheden:
- Skagens Museum
- Grenen
- Midtbyen
Se flere billeder her af huset på Lille Skagens projektside.