Gå til hovedindhold

Familieweekend den 20. - 22. august 2021

Kort fortalt

Familier og børn har brug for at kunne være sammen og tale om, hvordan sclerose påvirker familiens børn og voksne.

Derfor tilbyder Scleroseforeningen nu en familieweekend den 20.-22. august 2021 til forældre med hjemmeboende børn og unge i aldersgruppen 6-18 år. 

Formålet med opholdet er, at I som familie bliver klædt på til at håndtere de udfordringer, der kan opstå i børnefamilier – med særligt fokus på at tale med sine børn om sclerose og sygdommens konsekvenser. I løbet af de tre dage, vil der være oplæg og samtaler, som forventes, at du deltager i.

 

Weekenden vil byde på hyggelige og sociale aktiviteter sammen med de andre familier, og samtaler med familieterapeut Lise Kramer. Vi lover, at I får både gode oplevelser og nye perspektiver på hverdagen med hjem, når weekenden er omme.

I Scleroseforeningen ved vi kun alt for godt, at det er svært at tale med sine børn om sygdom og symptomer ved sclerose. Vi ved også, at børn og unge, der vokser op i en familie, hvor en eller flere forældre har sclerose, savner at vide mere om sclerose og at kunne tale åbent med deres forældre om sygdommen. Derfor har vi lavet et relevant program med både uformelle netværksaktiviteter, sjove lege og konkrete værktøjer, der kan hjælpe til hverdagslivet i en familie med sclerose.

Krav som skal være opfyldt for at søge:

Mindst en forælder skal have sclerose

Du skal være medlem af Scleroseforeningen og have et husstands medlemskab

I skal være en børnefamilie med mindst et barn mellem 6 - 18 år.

 

Opholdet inkluderer:

  • Ophold i feriehus for op til 5 personer
  • Fuld forplejning
  • Linnedpakker (sengelinned plus 2 håndklæder til hver)
  • Slutrengøring
  • El– og varmeforbrug samt brænde til brændeovnen
  • Aktiviteter 

Egenbetaling:

Vær opmærksom på, at I selv skal stå for transport til/fra Dronningens Ferieby.

Din ansøgning skal indeholde:

Lægelig dokumentation for sygdommen (hvis du ikke tidligere har indsendt denne).

En kort motivation på max 10 linjer for, hvad I håber at familieopholdet vil give jeres familie og jeres børn.

Ansøgning

Søg her: Gå til ansøgningsskema

Der er begrænsede pladser, så skynd dig at søge inden den 1. august 2021.