Gå til hovedindhold

Online foredrag | Få tips og tricks til sund kost – og bliv klædt på til MS MIDDAG

Kort fortalt

Kom til virtuelt medlemsmøde om den nyeste scleroseforskning.

Tv-kok Louisa Lorang giver tips og tricks til sund kost – og klæder dig på til MS MIDDAG

Efter en dejlig lang sommerferie slår vi igen de virtuelle døre op til online møde den 21. september. Og hvilken bedre måde at gøre det på end ved at have fokus på lækker mad i hyggeligt selskab?

Der er nemlig lige akkurat en måned til, MS MIDDAG igen løber af stablen, og i år er vi så heldige at have TV-kok og opskriftudvikler Louisa Lorang til at stå for menuen. Her har Louisa fokus på de gode, sunde råvarer, masser smag, farver og friskhed, men fokus er også på, at vi i dagene mellem den 21. og 30. oktober sætter os til bords for at stille skarpt på og samtidig samle ind til forskningen i sclerose.

Inden da vil Louisa give os gode tips og tricks til en hverdag med en sundere kost, hvor der ikke er gået på kompromis med smag, farver og power.

På online mødet den 21. september kan du møde Louisa, der laver flere forskellige retter fra årets MS MIDDAG-menu, og samtidig besvarer spørgsmål fra alle jer, der ser med.

Er du allerede tilmeldt MS MIDDAG, er denne aften derfor også en kærkommen mulighed for at blive guidet igennem nogle af de retter, du selv skal lave – og for dig, der endnu ikke er tilmeldt, kan det være, du bliver inspireret til at melde dig som vært. Ellers er der rig mulighed for at få generelle gode råd til sclerosevenlig kost og masser af inspiration til lækker og sund mad fra TV-kokken.

Det hele finder sted virtuelt fra kl. 19-21, og gennem hele aftenen svarer Louisa Lorang løbende på spørgsmål fra alle jer, der ser med.

Tid og tilmelding

Onsdag den 21. september 2022 kl. 19-21

Sted: Online

Tilmeld dig her