Online foredrag | Kost og sclerose
Hvordan skal du spise, når du har sclerose? Det spørgsmål har du sikkert stillet dig selv et par gange før.
Kom med til online medlemsmøde om kost og sclerose
På vores online medlemsmøde den 11. oktober kl. 19 -20.30 handler det om kost, når du har sclerose.
Vi får besøg af Christina Thorvøe Andersen, der er diætist på Sclerosehospitalerne, og som vil gøre dig meget klogere på kost og bidrage med den nyeste viden på området. Scleroseforeningen har blandt andet, med udgangspunkt i de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen, udarbejdet 6 anbefalinger til sund mad for mennesker med sclerose. Anbefalingerne tager udgangspunkt i forskningsbaseret viden om sund kost og har fokus på de fødevarer, du med fordel kan spise mere af.
Måske har du selv tænkt over, om din kost kan forbedre dine symptomer. Kost kan ikke helbrede sclerose. Men studier peger på, at en sund og varieret kost kan give energi og forøget livskvalitet til mennesker med sclerose. Når du lever med en kronisk sygdom, er det ekstra vigtigt, at du spiser sundt og varieret, så du øger kroppens modstandskraft.
Du kan som altid stille spørgsmål til vores gæst.
