Online foredrag | Lær at træne hjemmefra
Se med, hvis du vil i gang med at træne derhjemme. Vi holder virtuelt medlemsmøde om hjemmetræning onsdag den 8. februar.
Der er hjælp på vej, hvis du gerne vil i gang med at træne derhjemme.
Vi sætter fokus på hjemmetræning, og hvilke former for øvelser, du med fordel kan lave. Vi taler også om, hvordan du kommer i gang og holder motivationen høj, så du bliver ved med at træne.
Du ved det sikkert allerede: træning er godt for dig med sclerose. Træning styrker dig både fysisk og mentalt, hvilket gør, at du har mere modstandskraft over for sclerosen. Samtidig mindsker du risikoen for at få andre sygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme, når du træner.
Vi har fået Julie Eriksen, der fysioterapeut på Sclerosehospitalet i Haslev, til at guide dig gennem din træning hjemme. Julie har været ansat i over otte år, og er derfor en dreven fysioterapeut, der kender alt til træning, når du har sclerose.
Som altid er der mulighed for, at du kan stille spørgsmål undervejs, som Julie svarer på.
Tid og tilmelding
Onsdag den 8. februar 2023 kl. 19-20.30
Sted: Online