Deltag i online gruppeforløb ”Pårørende til en partner der har sclerose”
Mulighed for at møde andre i samme situation
Scleroseforeningen tilbyder i løbet af 2024 en række onlineforløb for pårørende som har en partner med sclerose.
Vi ved, at det over tid kan være belastende at leve sammen med en partner, der har sclerose, og at det kan øge risikoen for alvorlig stress og psykisk belastning hos den pårørende.

Livet som pårørende
Vi ønsker gennem vores online forløb at tilbyde et frirum, hvor du kan møde andre pårørende i sammen situation.
Programmet indeholder temaer omkring stress, arbejdssituation, børn og forældrerolle, følelsesmæssige reaktioner og din trivsel i hverdagen. Vi vil også komme ind på, hvordan man kan håndtere afmagt over for sygdommen og sorgen over det der ikke fungerer længere. Samtidig vil vi se på hvordan man som par kan arbejde sammen om at bevare kærlighed og nærhed i forholdet på trods af sygdom.
Tilmelding til online gruppe
Der vil være op til 6 deltagere i en gruppe og alle forløbene ledes af en af Scleroseforeningens psykologer, som har specialviden om sclerose. Du skal være med i et husstand medlemskab eller have dit eget medlemskab.
Gruppeforløbet strækker sig over 4 gange á 1½ time med 14 dages mellemrum.
Når du har tilmeldt dig, vil du blive kontaktet af den psykolog som har gruppen, der vil tage en kort samtale med dig om gruppeforløbet. Psykologen sammensætter derefter gruppen.
Hvis der er for mange tilmeldte til en gruppe, vil du muligvis skulle vente til næste hold eller du vil få tilbudt individuelle samtaler.
Du kan tilmelde dig en af online grupperne på https://sclerose.nemtilmeld.dk/