Gå til hovedindhold

Årsmøde 2021

Stille årsmøde i Scleroseforeningen

Sidste år kunne Scleroseforeningens lokalafdeling Vejen på grund af restriktionerne omkring Covid 19 ikke afholde årsmøde med fysisk fremmøde. Det blev i stedet afholdt virtuelt, og med meget få deltagere. – Derfor var vi glade for, at vi efter endnu en Covid 19 udskydelse fra marts endelig kunne indkalde til fysisk deltagelse, udtaler lokalafdelingens formand Mie Thorlak, Vejen.

Det benyttede 31 medlemmer sig af, der den 21. juni på Markedsrestaurationen i Brørup deltog i et stille årsmøde. På grund af Covid 19 havde der ikke været aktiviteter for medlemmerne i 2020. Lokalafdelingen havde alene gennemført husstandsindsamlingen i september. Så beretningen var hurtigt overstået.

Der var genvalg til kassereren Preben Rechnagel, Rødding og til bestyrelsesmedlemmerne Bente Glad, Gejsing og Niels Peter Gregersen, Rødding. Morten René Olsen, Glejbjerg blev genvalgt som suppleant og Jens Gregersen, Rødding som revisor.

Årsmødet sluttede tidsnok, så deltagerne kunne nå hjem og se fodboldkampen, hvor Danmark jo vandt 4-1 over Rusland.