Gå til hovedindhold

Genneralforsamling

Scleroseforeningens lokalafdeling i Vejen mangler to til bestyrelsen

På lokalafdelingens årsmøde lykkedes det ikke at finde to nye bestyrelsesmedlemmer til afløsning af Randi Viborg og Pia Bøttker Olesen.

 

Efter flere år i bestyrelsen valgte Randi Viborg og Pia Bøttker Olesen, begge fra Vejen, ikke at modtage genvalg på årsmødet i Scleroseforeningens Lokalafdeling Vejen, der blev afholdt på Markedsrestauranten i Brørup.

- Vi forsøgte at finde to nye medlemmer via en mail til medlemmerne forud for årsmødet, siger formanden for lokalafdelingen, Arne Poulsen, Holsted, - og igen blandt de fremmødte på årsmødet, men det lykkedes ikke. - Nu er det sådan, at vores bestyrelse skal have fem til syv medlemmer, og vi er fem tilbage, så vi er intakte, men skulle der være medlemmer med sclerose  eller pårørende, der efter nærmere overvejelse gerne vil være med, så må de gerne kontakte mig på telefon 2165 8678, slutter formanden.

I sin beretning nævnte Arne Poulsen blandt andet, at sommerudflugten til Vikingespillet i Jels og julearrangementet med bowling, god mad og hygge havde været de store tilløbsstykker. Der er også blevet etableret en selvhjælpsgruppe i Huset i Vejen, hvor der holdes cafémøder under betegnelsen - Livet med sclerose.

Der var genvalg til kassereren Preben Rechnagel, Rødding og Niels Peter Gregersen, Rødding, ligesom Jens Gregersen, Rødding blev genvalgt som revisor. Freddy Rasmussen, Vejen modtog ikke genvalg som suppleant.

Efter årsmødet fortalte Mette Muff fra Vejen Kommune, der er konsulent for kroniske nervesygdomme, om hvad hun i sit daglige virke kan tilbyde sclerosepatienter.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Billedtekst:

Randi Viborg (tv) og Pia Bøttker Olsen fik blomster af formanden Arne Poulsen som tak for deres arbejde i bestyrelsen i Scleroseforeningens Lokalafdeling Vejen.

 

 

 

Vedhæftede filer
img_1592.jpg