Gå til hovedindhold

Få eksperternes vurdering: Sclerosemedicin og corona

Kort fortalt

Flere mennesker med sclerose, der er i behandling for sygdommen, er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig i den nye corona-situation. Det har professor-duoen i hhv. sclerose og infektionsmedicin, Finn Sellebjerg og Susanne Dam Poulsen, undersøgt nærmere, og de deler deres vurdering af, hvilke sclerosebehandlinger der ser ud til at være problematiske i forhold til COVID-19.

Opdateret onsdag 15. april kl. 19.42

Den nye coronavirus (COVID-19) er stadig så ukendt, at vi ikke har dokumenteret effekt på, hvordan sclerosemedicin og denne virus påvirker hinanden.

Men ud fra den viden vi har fået om COVID-19s måde at angribe kroppen, samt de erfaringer vi har med sclerosemedicin og lignende virusser, får du her neurologernes vurdering af de enkelte sclerosebehandlinger versus corona.  

Og husk: Det er en dårlig idé at stoppe sin behandling udenom sin neurolog.

"Der er ingen grund til at tro, at det giver problemer i forhold til coronavirus. Tværtimod er det en rigtig dårlig idé at stoppe behandlingen. Hvis man stopper med sin behandling, risikerer man, at sclerosen blusser op igen. Og vi ved med sikkerhed, at hvis man stopper med sin behandling, så vender sygdomsaktiviteten tilbage på et tidspunkt," fortæller professor Finn Sellebjerg.

    Sclerosemedicin og corona

  • Aubagio versus corona

    Aubagio diskuterer man stadig om, hvorvidt er immundæmpende eller ej. Det har formentlig nogle lette immundæmpende effekter, men man kan bare ikke se, at der er nogen øget infektionsrisiko under behandlingen.

    Samtidig har Aubagio den positive egenskab, at det hæmmer virus, og man tester faktisk Aubagio som en behandling til virusinfektioner i øjeblikket. 

    Aubagio vurderes ikke at give et nedsat immunforsvar.

  • Tysabri versus corona

    Tysabri vurderes til potentielt at kunne give et nedsat immunforsvar, men ikke af den grad, der normalvis er et problem i forbindelse med virusinfektioner. 

    Er du i behandling med Tysabri og generelt oplever at få infektioner oftere end andre, raske mennesker, så vurderes dit immunforsvar at være svækket. 

    Du kan stadig få din infusion, men det kan være at infusionsintervallerne forlænges til 6 uger. Der er flere studier, som har påvist, at det ikke øger sygdomsaktiviteten i betydende omfang. Der vil, for hver enkelt i behandling med Tysabri, blive foretaget en afvejning af fordele og ulemper ved forlængelse af infusionsintervallerne.

  • Tecfidera versus corona

    Tecfideras virkningsmekanisme er ikke velbeskrevet, men erfaringen er, at følsomheden for infektioner ikke er voldsom. Tecfidera dæmper dog inflammation og derved også nogle af de mekanismer, som skal bekæmpe virusinfektioner. Dermed kan du være en smule mere sårbar, hvis du smittes med corona, og du bør derfor forsøge at undgå at blive smittet.

  • Gilenya versus corona

    Dit immunforsvar er påvirket af behandlingen med Gilenya, men ved de kendte vira er der ingen problemer. Umiddelbart skønnes behandlingen ikke at være et større problem i forhold til den nye corona-virus, men da vi ikke ved det med garanti, tilrådes større forsigtighed, når man er i Gilenya-behandling.

  • Ocrevus versus corona

    Ocrevus vurderes til potentielt at kunne give et nedsat immunforsvar, men ikke af den grad, der normalvis er et problem i forbindelse med virusinfektioner. 

    Er du i behandling med Ocrevus og generelt oplever at få infektioner oftere end andre, raske mennesker, så vurderes dit immunforsvar at være svækket. 

    I Danmark udskydes planlagte halvårlige infusioner med 2-3 måneder indtil videre. Bivirkningerne ved Ocrevus er navnlig luftvejsinfektioner, og det er på baggrund af den viden at behandlingen udskydes.

    Man antager også, at virkningsvarigheden af Ocrevus går ud over de 6 måneder, der sædvanligvis er mellem infusionerne. Derfor skønnes risikoen for sygdomsaktivitet ved forlængelse af infusionsintervallerne ikke at være så stor, mens man samtidig skønner at eventuel coronasygdom bliver mindre alvorlig.

    De fleste med erfaring med epidemiske virussygdomme, som ligner corona, antager, at smitterisikoen falder hen mod sommeren, og vi regner derfor med, at behandlingerne kan gives på det tidspunkt.

    I tilfælde med formodet høj sygdomsaktivitet kan behandlingen gives efter en afvejning af risikoen for alvorlig sygdomsudvikling ved forsat sygdomsaktivitet versus risikoen for svær sygdom ved coronavirusinfektion.

  • Rituximab versus corona

    Rituximab vurderes til potentielt at kunne give et nedsat immunforsvar, men ikke af den grad, der normalvis er et problem i forbindelse med virusinfektioner. 

    Er du i behandling med Rituximab og generelt oplever at få infektioner oftere end andre, raske mennesker, så vurderes dit immunforsvar at være svækket. 

    Der har været rigtig mange diskussioner om, hvordan vi skal forholde os til Ocrevus og Retuximab – de to midler ligner hinanden rigtig meget – og der er nogen, der har ment, at man bør udskyde behandlingerne.

    På Rigshospitalet har vi valgt at udskyde behandlingerne. Vi vil gerne gøre det, at de behandlinger som ikke nødvendigvis skal gives lige nu og her, skydes en smule for at få overblik over den samlede situation.

  • Mavenclad versus corona

    Vi har nogle forbehold over for Mavenclad-behandlinger lige nu. Ligesom Lemtrada rammer Mavenclad meget hårdt på immunsystemet i adskillelige uger efter behandlingen, og man er derfor i noget tid efter behandlingen særligt udsat for et mere kompliceret sygdomsforløb med corona, hvis man bliver smittet. 

    Det vurderes altså, at man i en periode har et nedsat immunforsvar. Hvis man har fået et normalt – eller næsten normalt – antal hvide blodceller, og ikke får infektioner oftere end andre, raske mennesker, har man ikke længere et nedsat immunforsvar.

  • Lemtrada versus corona

    Lemtrada rammer meget hårdt på immunsystemet i adskillelige uger efter behandlingen, og vi giver også antivirus-medicin undervejs, for at forebygge at man ikke får virusinfektioner såsom herpes. 

    Hvis man allerede er i et Lemtrada forløb, har medicinen relativ langvarig effekt, og så kan man overveje, om næste behandling bør udskydes. Men det er noget, man skal finde ud af med sin neurolog.

    Man er dog mere udsat for et kompliceret sygdomsforløb med corona, hvis man bliver smittet og for nyligt har været i behandling med Lemtrada. Hvis man har fået et normalt – eller næsten normalt – antal hvide blodceller, og ikke får infektioner oftere end andre, raske mennesker, vurderes det, at man ikke længere har et nedsat immunforsvar. For de fleste, som har fået Lemtrada, vil immunsystemet fungere normalt igen efter et års tid. 

  • Copaxone versus corona

    Copaxone adskiller sig fra de øvrige sclerosebehandlinger. Virkningsmekanismen er ikke immundæmpende som ved de andre behandlinger. Dit immunforsvar er altså ikke nedsat, og det vurderes ikke, at der er en øget risiko ved infektioner, når man er i behandling med Copaxone.

     

  • Avonex versus corona

    Avonex og andre interferoner påvirker immunforsvaret minimalt, og det vurderes derfor, at du ikke har et nedsat immunforsvar grundet behandlingen. Umiddelbart er du derfor ikke i øget risiko for udvikling af alvorlig sygdom ved infektion med coronavirus. Det er dog stadig vigtigt at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og være påpasselig.

  • Stamcellebehandling versus corona

    Vi ved ikke konkret, hvordan vi skal forholde os til en nylig stamcellebehandling og corona. Der er du nødt til at kontakte den læge eller afdeling, som har forestået behandlingen.