Idéer til aktiviteter, du kan lave med dine børn derhjemme
Kort fortalt
I denne tid er vi rigtig meget hjemme sammen med vores børn. Det er super dejligt at bruge en masse tid sammen, men når man har sclerose, er overskuddet ikke altid på sit højeste, og det kan være svært at blive ved med at aktivere børnene.
Derfor har vi samlet en masse gode idéer til ting, du kan lave med dine børn – både indendørs, udendørs, på telefonen og mens du selv har brug for at koble af.

Foto: Maria Tuxen
Hvad kan man lave derhjemme?
- Bage muffins, boller med glasur eller vafler med frugtfarve
- Så karse
- Lave en hjemme-biograf med hjemmelavede biograf- og popcornbilletter
- Klippe gækkebreve
- Lave et hjemmespa
- Dryppe stearinlys
- Lave perler
- Sy noget af stofrester
- Male
- Spille brætspil
- Lege med modellervoks
- Samle puslespil
Flere idéer?
- Børn i byen har samlet en liste over ting, man lave hjemme i stuen: https://bornibyen.dk/koebenhavn?gclid=CjwKCAjwsMzzBRACEiwAx4lLG0Q59qtqVsADCW-TjcieQDZ1wFmA3mviseJQLdnoeGR1fYTl4Q6eyxoCmvUQAvD_BwE
- Her er der 18 sjove forslag mere til aktiviteter for børn i alle aldre – for eksempel en sofarutsjebane, aviskuglekamp, eller fotosafari: https://fyens.dk/artikel/18-ideer-fra-legeeksperten-mod-kedsomhed-s%C3%A5dan-kan-du-underholde-dine-b%C3%B8rn-hjemme
- Eller I kan være kreative! Her er 15 små projekter, som kun kræver en printer, noget papir og lidt fantasi: https://www.alt.dk/bolig/gratis-print-selv-aktiviteter-til-boern
Hvad kan man lave i haven?
- Lave en bane ud af bjælker, sjippetorve og sten i haven
- Tage syltetøjsglas med i haven og finde så mange forskellige kriblekrabledyr i haven som muligt
- Lave dåsekast med tomme dåser og en tennisbold
- Lave en bue og pil ud af to tynde grene og noget elastiksnor
- Lave et bed sammen med børnene
- Gå en tur sammen og finde forskellige planter, dyr og blade
- Stå på rulleskøjter
- Lave snobrød
- Lave eksperimenter (for eksempel med Cola og Mentos)
- Tage en tur i skoven
Har du brug for et hvil?
Hvis du selv har brug for at koble af, så er det måske en god idé at finde aktiviteter til børnene, som ikke kræver din fulde opmærksomhed. Det kan for eksempel være en tegning, en god podcast eller en app, de kan hygge sig med.
- Her er der samlet 5 gode podcasts til børn – blandt andet om dyr, gode historier og meditation: https://bornibyen.dk/koebenhavn/articles/10-gode-podcasts-for-boern
- Her er hele 26 sjove apps til børn i alle aldre: https://www.alt.dk/boern/de-bedste-apps-til-boern-i-alle-aldre
- Print tegninger ud til farvelægning. Find nogle fine tegninger her: http://www.supercoloring.com/da og https://huskmitnavn.dk/collections/all