Anti-MOG
Anti-MOG-sygdom er er en autoimmun sygdom i centralnervesystemet. MOG er navnet på det protein, immunforsvaret angriber. Anti-MOG-sygdom kan give mange forskelligartede symptomer, og sygdommen kan derfor let forveksles med andre sygdomme.
Hvad er anti-MOG-sygdom?
Anti-MOG er en autoimmun sygdom, hvilket betyder, at der er en fejl i immunsystemet. Immunsystemet angriber ved en fejl et protein, der hedder Myelin Oligodendrocyt Glycoprotein (MOG). Myelin er den isolerende hinde, der sidder uden på alle nerveceller og sikrer, at signalerne mellem nerverne kan komme hurtigt frem. MOG sidder på overfladen af myelinet. Når immunforsvaret angriber MOG, betyder det, at immunforsvaret producerer antistoffer rettet mod proteinet. Antistoffer beskytter normalt mod virus og bakterier, men antistoffer mod MOG kan få myelin-hinderne til at gå i stykker og løsne sig fra nervecellerne. Denne proces kaldes demyelinisering og kan føre til nedsat ledningsevne i nerverne. Når nerverne ikke kommunikerer optimalt, kan det påvirke en lang række af kroppens funktioner.
Ved anti-MOG-syndrom angribes nerverne i centralnervesystemet. Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven, og det er herfra en række af kroppens funktioner styres. Ofte vil det være synsnerverne, der rammes, men rygmarven eller hjernen kan også blive ramt. Det betyder, at anti-MOG-syndrom kan komme til udtryk med meget forskelligartede symptomer, der kan ramme både sanser og funktionsevne.
Anti-MOG-syndrom kan komme til udtryk, så sygdommen på baggrund af symptomerne kan forveksles med andre demyeliniserende sygdomme. Nogle vil opleve synsnervebetændelse eller rygmarvsbetændelse, så sygdommen minder om NMO(SD) eller transversal myelitis. Andre vil opleve diffuse scleroselignende symptomer, mens der for børn oftest er tale om en forveksling med ADEM. Anti-MOG-syndrom er dog en selvstændig diagnose, hvor immunforsvarets fejlangreb adskiller sig fra de øvrige diagnoser. Det betyder, at selvom symptomerne er de samme, er behandlingen anderledes.
Anti-MOG-syndrom giver i mange tilfælde kun et enkelt sygdomsudbrud, der kan behandles, så der ikke kommer varige symptomer. Efterfølgende er det dog nødvendigt at holde øje med nye sygdomsudbrud og eventuelt behandle for at undgå disse. I andre tilfælde vil sygdommen vise sig som attakker. Når man får flere tilbagevendende attakker, skyldes det, at selvom man har anti-MOG-syndrom, er nerverne ikke konstant under angreb fra kroppens immunforsvar. Under et attak er sygdommen aktiv, og der opstår nye skader på nervesystemet. I perioden mellem to attakker er sygdommen i dvale, og der opstår ikke nye skader. For personer med anti-MOG-syndrom betyder det, at deres tilstand forværres under et attak, og at tilstanden herefter vil være stabil, indtil næste attak. Behandling af sygdommen beskrives længere nede på siden, men formålet med behandling er at forhindre nye attakker.
Hvorfor får man anti-MOG-syndrom?
Selvom videnskaben i dag kan forklare en del af de symptomer, der opstår ved anti-MOG-syndrom, så er der ingen, der kan forklare, hvorfor sygdommen opstår. Anti-MOG-syndrom er en autoimmun sygdom, hvilket betyder, at kroppens eget immunforsvar forsøger at bekæmpe en eller flere af kroppens egne celler. Hvad der præcis sætter gang i immunforsvarets fejlangreb, er der ingen der ved med sikkerhed.
Immunforsvarets angreb kaldes et attak. Efter det første attak kan sygdommen være i ro i en længere periode, inden der kommer et nyt attak. Ligesom man ikke kender årsagen til det første attak, ved man heller ikke, hvad der kan igangsætte nye attakker.
Der er ikke noget, der tyder på, at sygdommen er arvelig. Sygdommen kan ramme alle aldersgrupper, både børn og voksne, og mænd og kvinder rammes lige hyppigt.
Læs mere
Når det første sygsomsudbrud er stoppet, vil den primære behandling dreje sig om symptombehandling og daglige aktiviteter. Personer med anti-MOG vil ofte have flere forskellige behandlere.
Du kan læse mere om behandling her.
Det kan være en udfordring at lære at leve med anti-MOG, men der findes heldigvis mange teknologier og redskaber, der gør livet med anti-MOG-sygdom lettere.
Du kan læse mere om livet med anti-MOG-sygdom her.
Anti-MOG-sygdom og sclerose er beslægtede sygdomme, og Scleroseforeningens medlemstilbud henvender sig også til personer med anti-MOG-sygdom og deres pårørende.
Du kan læse mere om forskellene mellem sclerose og anti-MOG og Scleroseforeningens tilbud til personer med anti-MOG-sygdom her.
Der findes en Facebook-gruppe for mennesker med anti-MOG og NMO. Den kan du finde lige her.