For dig med progressiv sclerose
På denne side har vi samlet nyttig viden og nyttige links til dig, der har progressiv sclerose. Læs med nedenfor.
Progressiv sclerose
Der findes tre former for sclerose: Attakvis sclerose, Primær progressiv sclerose og Sekundær progressiv sclerose.
Ved alle former for sclerose angriber kroppens immunforsvar fejlagtigt kroppens nervesystem. Sclerose er en kronisk og fremadskridende sygdom, som sidder i hjernen og rygmarven. Sclerose er hverken smitsom eller dødelig.
Når du har sclerose, opstår der betændelse og dernæst ardannelse (som kaldes ’plak’) i det isolerende materiale kaldet myelin, som beskytter nervetrådene. Betændelsen gør det vanskeligt eller umuligt for nerve- signalerne at komme frem.
Betændelsen kan opstå i din hjerne og rygmarv og kan derfor påvirke mange forskellige kropsfunktioner, der styres og kontrolleres fra centralnervesystemet. Netop derfor siger man, at der ikke er to sclerosepatienter, der er ens.
Sclerose er sygdommen med 1000 ansigter, fordi alle oplever sygdommen forskelligt.
Du kan læse mere om både primær og sekundær progressiv sclerose samt medicinske behandlingsmuligheder her.
Træning og livsstil
Dine trænings- og kostvaner kan have betydning for din sygdom.
Træning kan fremme kroppens evne til at reparere skader på centralnervesystemet forårsaget af sclerose og forbedrer visse symptomer. Det er en god ide at træne både dine fysiske og kognitive funktionsevner. Du kan læse mere om, hvorfor og hvordan du skal træne dine fysiske funktioner, når du har sclerose her.
Hvis du er interesseret i at vide mere om strategier rettet mod din kognitive funktionsevne kan du besøge: msbrainfit.me
Et stigende antal studier peger på, at sund og varieret kost er gavnligt for mennesker med sclerose og kan være med til at reducere symptomerne. Du kan holde dig opdateret på nyeste viden om kost og sclerose her.
På sclerosehospitalerne kan du få specialiseret rehabilitering og gode råd om træning og livsstil, når man har sclerose.
Kurser og rådgivning
Det kan være hårdt at få stillet diagnosen progressiv sclerose, og det er helt naturligt, hvis du bliver påvirket og ked af det. Derfor tilbyder Scleroseforeningen en lang række tilbud og værktøjer til dig og dine pårørende.
Scleroseforeningen tilbyder gratis rådgivning i form af socialrådgivning og psykologsamtaler til dig og dine nærmeste. Derudover kan du gennem scleroseforeningen få kontakt til en række fagpersoner, der kan hjælpe dig med de spørgsmål du måtte have til din sygdom.
Du kan læse mere om Scleroseforeningens rådgivningstilbud her.
I Scleroseforeningen afholdes kurser og møder om sclerose og alt det uden om sygdommen. Scleroseforenginen arrangerer desuden ophold og camps for dig og dine pårørende, hvor du har mulighed for at møde andre, der også har sclerose.
Hvis du ønsker at komme i kontakt med andre med sclerose, kan du altid tage fat i Scleroseforeningens lokalafdeling i dit område og høre mere om, hvordan du har mulighed for at møde andre med sclerose. Du finder din lokal afdeling her. Du kan også læse om netværks muligheder her.
Nyttige links
Nedenfor er samlet en liste over links, du måske vil finde relevant.
Læs om dine behandlingsmuligheder her
Du finder information om Scleroshospitalerne her
Læs om alternative behandlingsformer og andre med sclerose's erfaringer her.
Du finder scleroseforeningens arrangementer her.
Du kan finde information om dine rettigheder i forhold til arbejde, studie og hjælp fra din kommune her.
Progressiv sclerose kort fortalt
- Progressiv sclerose kort fortalt januar 2020-ONLINE.pdf Du kan også læse Scleroseforeningens pjece om progressiv sclerose.