Gå til hovedindhold

Informatør til Region Midt

Kort fortalt

Vi søger to nye frivillige, bosiddende i region Midtjylland til at være informatører sammen med Per og Heidi.

Vi søger to nye informatører med sclerose, der er bosiddende i Region Midtjylland og kan hjælpe med at udbrede viden om sclerose og Scleroseforeningen.

Som informatør rejser du rundt i regionen og holder oplæg for fx lokalafdelinger, SOSU-skoler, fysioterapeuter, kommuner, plejecentre, interessegrupper eller hos medlemmer, som har samlet familie og venner for at høre om sclerose. Alt materiale laves i foreningen.

Hvem er du?

  • Du holder af at formidle.
  • Du kan lide at være i kontakt med mange forskellige typer mennesker.
  • Du er afklaret med din sygdom, for oplæggene starter med udgangspunkt i informatørernes egne historier om at få diagnosen.
  • Du har bil.

Arbejdet er frivilligt, men du får kilometergodtgørelse og mange gode og meningsfulde oplevelser.

Du bliver oplært ved i første omgang at følges med Heidi og Per ud på opgaver, og desuden er du selvskrevet til tre dage i Dronningens Ferieby Grenå hvert år med fokus på bl.a. formidling og ny viden om sclerose og rehabilitering.

Er du interesseret i at høre mere? Kontakt informatør Per Juul på 40 21 91 26 eller informatørernes tovholder i sekretariatet Inger Kondrup på 30 32 35 79. Vi glæder os til at høre fra dig.