Gå til hovedindhold

Måske Danmarks mest spændende stilling som socialrådgiver

Kort fortalt

Vil du være med til at gøre en konkret forskel for mennesker, der rammes af alvorlig sygdom?

Så er du måske vores nye kollega i den østlige del af Midt Jylland? Vores dygtige socialrådgiver Mette har valgt at gå på pension efter 25 år i Scleroseforeningen.

Vi søger derfor en ny socialrådgiver, til at hjælpe vores medlemmer, uanset om vi møder dem på Sclerosehospitalet i Ry, i Scleroseforeningen eller på Scleroseklinikken i Skejby.

Dine arbejdsopgaver vil være

  • Rådgivning og støtte til medlemmer med sclerose inden for et bredt felt af sociallovgivning, f.eks. i forhold til arbejdsmarkedet, praktisk hjælp i hjemmet, handicapkompenserende ydelser, mulighed for pension og BPA-ordning
  • Støtte i konkrete sager og i forbindelse med anke af afgørelser
  • Samarbejde med pårørende, hjælpere, sagsbehandlere og andre myndigheder
  • Projektarbejde og tværfagligt samarbejde knyttet til medlemmer med sclerose og deres pårørende

 

På Sclerosehospitalet er opgaverne

  • Individuelle samtaler med patienter og rådgivning/tiltag i forhold til dette
  • Gruppeundervisning om relevante emner
  • Ad hoc deltagelse i tværfaglige teams omkring indlagte eller ambulante patienter
  • Sparring med udgående teams i forhold til hjemmebesøg
  • I særlige tilfælde deltage på udgående opgaver/hjemmebesøg sammen med det udgående team

 

Du har

  • Uddannelse og flere års erfaring som socialrådgiver
  • Spidskompetence inden for beskæftigelses- og sociallovgivningen på voksenområdet
  • Gerne erfaring indenfor kroniker/handicapområdet
  • Lyst til at være med til at skabe bedre muligheder for mennesker med sclerose og deres pårørende
  • Gode samarbejdsevner samtidig med, at du trives med at arbejde selvstændigt i det daglige
  • Egen bil

Du får

  • Et arbejde, der batter og betyder alverden for mennesker med sclerose og deres pårørende
  • Stor frihed til at tilrettelægge dit arbejde
  • Kort til tæt dialog og faglig sparring med dine 8 socialrådgiverkolleger og din leder
  • En engageret, resultatorienteret og respekteret arbejdsplads med tårnhøje faglige ambitioner
  • 37 timer fordelt mellem Sclerosehospitalet i Ry og Scleroseforeningen. Du vil have arbejdssted hjemmefra, i Ry og på klinikken i Skejby. Løn- og ansættelsesforhold efter aftale

Ansøgningsfrist er den 27. oktober. Ansættelsessamtaler afholdes uge 45 på Sclerosehospitalet i Ry. Ansættelse den 1. januar.

Send din ansøgning med relevante bilag til job@scleroseforeningen.dk, att. Nadia Buchard mrk. ”Ansøgning/socialrådgiver”.

Hvis du er nysgerrig på at høre mere om stillingen, så ring til rådgivningschef Nadia Buchard, på tlf. 21 15 13 50. Eller rehabiliteringsleder Ellen Jensen, på tlf. 78 41 24 11.

Kort om Scleroseforeningen

Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende organisation, der næsten udelukkende arbejder for indsamlede midler.

Aktiviteterne omfatter forskning, patienthjælp og information samt drift af to sclerosehospitaler og en handicapvenlig ferieby.

Scleroseforeningen har 46 lokalafdelinger, cirka 1150 frivillige og over 55.000 medlemmer og bidragydere, heraf ca. 11.000 medlemmer med sclerose