Gå til hovedindhold

Medringende supervisor til dagsteam

Kort fortalt

Vær med til at udvikle vores team af dedikerede telefundraisere og få indsigt i drift og udvikling.

Gør en forskel for teamet og for mennesker med sclerose tæt inde på livet.

Scleroseforeningens telefundraising dagteam søger en medringende supervisor, som har lyst til at have en central rolle i udvikling af teamet.

Har du erfaring fra branchen, og en drøm om at være med til at udvikle det allerbedste team?

Så har vi de gode rammer og et rigtig spændende job til dig. 

Som dagteamets supervisor for telefundraising i Scleroseforeningen er du med til at lave coachingstrategi og præge og udvikle dit team. Der arbejdes på fælles mål for aften- og dagteam på tværs af kampagnerne.

Dine primære opgaver består i at:

  • Gå forrest i den daglige produktion, når der ringes til mennesker med interesse for sagen, tidligere medlemmer og til nuværende medlemmer
  • Udforme coachingstrategi i samarbejde med projektleder for telefundraising
  • Du er udførende på coaching på gruppeplan og individuelt plan
  • Du er udførende på løbende resultatsamtaler med telefundraiserne på dit team

Vi er et erfarent supervisorteam, som sparrer på tværs af dag- og aftenteam. Sammen sørger vi for at danne de allerbedste rammer for udvikling af teamet. Her fokuserer vi på både trivsel og performance.

Dine arbejdstid vil være indenfor hverdage imellem kl. 10 og 17.

Vi forventer, at du:

  • Har været supervisor eller teamleder før
  • Har brancheerfaring og er stærk på både kolde og varme kampagner
  • Kan skabe resultater og har en stadig gnist for egen performance
  • Er positiv og god til at motivere dine kolleger
  • Foretrækker at gå forrest med flaget og være et godt eksempel for dit team
  • Er selvstændig, grundig og struktureret
  • Har lyst til at tage aktivt del i vores sociale team og kommer godt ud af det med de fleste typer mennesker

Vi tilbyder:

  • God fast timeløn plus feriepenge
  • Godt arbejdsmiljø i et lille team med engagerede kolleger
  • Arbejdsplads i helt nyindrettede og handicapvenlige lokaler tæt på Valby Station
  • Frokostordning og fri kaffe, the og frugt
  • Eminent mulighed for at gøre en reel forskel for mennesker med sclerose

Lyder det som dig? Så send din ansøgning og dit CV til os på:

job@scleroseforeningen.dk og skriv ’supervisor’ i emnefeltet.

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Projektleder, Christina Formann på cfo@scleroseforeningen.dk

Kort om Scleroseforeningen

Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende organisation, der næsten udelukkende arbejder for indsamlede midler.

Aktiviteterne omfatter forskning, patienthjælp og information samt drift af to sclerosehospitaler og en handicapvenlig ferieby.

Scleroseforeningen har 46 lokalafdelinger, cirka 1150 frivillige og over 55.000 medlemmer og bidragydere