Gå til hovedindhold

Projektleder til fondsområdet

Kort fortalt

Kan du udvikle vores nuværende fondssamarbejder og se nye støttemuligheder i for eksempel offentlige puljer – og kan du samtidig scope et projekt og skrive stærke ansøgninger, så er du måske vores nye projektleder for fonde i Scleroseforeningen.

Du kommer til at stå i spidsen for området og ansøge om penge til forskning, rådgivning, behandling og mange andre projekter af stor betydning for de flere end 17 tusinde danskere med sclerose og deres familier.

Støtte fra fonde spiller en vigtig rolle i vores arbejde for mennesker med sclerose i Danmark. Du kommer til at styre og udvikle vores nuværende samarbejder, men du skal også kunne se muligheder for at skabe projekter evt. i samarbejde med andre organisationer.

Du er systematisk og kan selv lave en konkret ansøgning – og så følger du naturligvis op med resultater til fondene. Samtidig er du stærk til at se nye støttemuligheder – både internt og eksternt. Det betyder, at du også er en stærk projektleder, som formår at holde sammen på en projektgruppe med forskellige fagligehder.

Du har

  • Min. 2-3 års erfaring med fondssamarbejde gerne fra en anden patientforening eller NGO. Eller måske arbejder du i en fond i dag
  • En videregående uddannelse inden for sociologi, økonomi, eller kommunikation, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du kan dokumentere resultater
  • En udviklet evne til at se nye muligheder for samarbejder med fonde. Du kender fondes strategiske fokus og kan formidle det internt til projektejerne
  • En overbevisende evne til at formidle vores arbejde og til at lave konkrete ansøgninger. Du skal have en stærk pen og kunne få nødvendigheden frem i vores ansøgninger
  • En resultatorienteret og systematisk tilgang til dine opgaver – og så er du en stærk projektleder, der sammen med projektejerne kan lave stærke ansøgningerne fra ide til færdig ansøgning

Det kan du forvente

Du bliver en del af et stærkt team på 16 knalddygtige, engagerede og kreative kolleger, der brænder for at skaffe penge til kampen for en verden uden sclerose. Organisationen er flad, så der er ikke langt fra dine gode tanker til handling.

Du kan ringe eller skrive til chef for fundraising og partnerskaber Mogens Damgaard mda@scleroseforeningen.dk, telefon 28885800, hvis du vil høre mere. Send din ansøgning på mail: job@scleroseforeningen.dk senest mandag den 12. april

Vi glæder os til at høre fra dig

Scleroseforeningen som arbejdsplads

Scleroseforeningens sekretariat holder til i nye lokaler i det centrale Valby. Vi er næsten 100 medarbejdere, hvoraf ca. 65 arbejder i Valby. Tonen er uformel med stor fleksibilitet og selvstændighed i tilrettelæggelsen af vores arbejde, og vi gør meget for at sikre god trivsel.

Samtidig har vi både fagligheden og hjertet med i sagen – og derfor tager vi det personligt, når vi arbejder for en verden uden sclerose og for at forbedre vilkår hos mennesker med sclerose.