Gå til hovedindhold

Sundhedsfaglig praktikant

Kort fortalt

Vi søger en praktikant til vores afdeling for forskning og udvikling. Scleroseforeningen er en patientforening med ca. 65 ansatte og med sekretariat i Valby.

Afdeling for forskning og udvikling består af 9 medarbejdere, der alle arbejder for at forbedre forholdene for mennesker med Multipel Sclerose gennem indsamling og generering af viden.

Som praktikant vil du komme til at beskæftige dig med en række opgaver indenfor det sundhedsfaglige område. Det kan være litteraturstudier, udførelse af interviews/surveys, tilrettelæggelse af forskningsprojekter, formidling af sundhedsfaglig viden og udarbejdelse af tekster til hjemmeside, m.v.

Du er studerende på en sundhedsfaglig uddannelse, f.eks. Folkesundhedsvidenskab, Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse eller en anden relevant uddannelse, hvor du har særlig interesse for sundhedsområdet. Du er god til at arbejde selvstændigt og til at håndtere mange forskellige arbejdsopgaver.

Du bliver en del af en velfungerende arbejdsplads med højt til loftet og gode kollegaer.

Praktikpladsen er ulønnet og skal ligge inden for perioden januar til juli 2020. Hvis du har spørgsmål til praktikantstillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Marie Lynning mly@scleroseforeningen.dk eller afdelingschef Lasse Skovgaard lsk@scleroseforeningen.dk. Ansøgningsfristen er fredag d 15. november 2019. Ansøgningen sendes mly@scleroseforeningen.dk

Hent opslaget som PDF her