Marketing
På denne side kan du læse om muligheder for opgaveskrivning og praktik i afdelingen for Marketing.
Om afdelingen
Hvis du kommer i praktik eller skriver en opgave i Marketingafdelingen, bliver du en del af et team på 15 engagerede medarbejdere.
Vi brænder for at samle penge ind til verdens vigtigste sag: Forskning i sclerose og hjælp til de mennesker, som har fået sygdommen.
Hos os får du indflydelse, egne ansvarsområder og sparring på højt niveau. Vores værktøjer er kampagner, events og indsamlinger, så vi har brug for mange forskellige profiler.
Måske er du en af dem?
Er du frisk på en vigtig udfordring som praktikant?
Hos os får du en dygtig praktikvejleder, som følger dig i hele forløbet og sørger for, at du kommer rundt i alle discipliner.
Konkret vil du komme til at arbejde med både branding, fundraising, events, digitale kampagner og meget mere. Du har også mulighed for at fordybe dig i et fagområde og få sparring af de bedste i Danmark. Vi finder frem til det bedste forløb sammen med dig.
Skriv en mail til marketingchef Mogens Damgaard, mda@scleroseforeningen.dk og fortæl os, hvilken udfordring du har lyst til at tage op. Vi glæder os til at høre fra dig.
Er du ved at skrive en spændende opgave?
Hvis du er ved at skrive en opgave på din uddannelse, som handler om fundraising, branding eller måske digital markedsføring og SOME, så kan vi helt sikkert hjælpe dig med at få 12 – og måske bruge resultaterne af din opgave i vores arbejde.
Vi elsker at lære noget nyt og vil glæde os til at lytte til dine pointer og input. Samtidig lover vi at give dig indsigt i vores metoder og erfaringer, så vi sammen kan skabe nye veje.
Skriv en mail til marketingchef Mogens Damgaard, mda@scleroseforeningen.dk og fortæl os, om din spændende opgave. Vi glæder os til at høre fra dig.