Virkningen af siponimod på gliaceller og remyeliniseringsrespons in vivo
Dette forskningsprojekt beskæftiger sig med Siponimod, som er den første godkendte behandling af sekundær progressiv MS.
Emneområde: Sygdomsmekanismer
Formål
Siponimod er den første godkendte behandling af sekundær progressiv MS. Virkningsmekanismen er formentlig en kombination af immundæmpning og en potentiel reparerende effekt på hjernens støtteceller, gliacellerne. I studiet udnyttes to velkendte dyremodeller til at undersøge siponimods reparerende effekt på gliaceller, hjerneceller og myelinskeder.
Dermed bringer studiet ny viden omkring hjernes reparerende virkningsmekanismer, der kan udnyttes til nye behandlingsmuligheder.
Mød forskeren
Julie Damgaard Rosgaard Christensen, Cand.Scient.
Beskriv hvad der driver dig personligt i dit arbejde med MS-forskning:
Sclerose er en kompleks sygdom, som mange mennesker har et forhold til, enten som patient eller pårørende. Efterhånden har vi behandlinger, der er effektive til at holde den attakvise fase i ro, men den progressive fase halter stadig noget efter. Det tiltrods for, at det er her mange oplever de store funktionstab, der gør dagligdagen sværere. Jeg er optaget af, hvordan man kan afhjælpe denne fase ved at udnytte og forbedre kroppens egen evne til at reparere de skader, som sygdommen forvolder. Forhåbentlig kan det bidrage til et bedre funktionsniveau for patienterne langt ud i fremtiden.
Julie Damgaard Rosgaard Christensen
Cand.Scient.
Hvilken betydning har det for din forskning at projektet har modtaget midler fra Scleroseforeningen?
Projektet er i sin opstartsfase og bevillingen fra Scleroseforeningen har gjort at vi nu er et godt stykke længere med at sikre finansieringen af projektet. Dermed forventer vi at kunne gå i gang i foråret 2021. Midlerne vil blive anvendt til løn men også til indkøb af materialer til de første eksperimenter.
Julie Damgaard Rosgaard Christensen
Cand.Scient.