I Scleroseforeningen arbejder vi for en verden uden sclerose. Indtil det sker, arbejder vi for at støtte mennesker med sclerose og deres pårørende til det bedst mulige liv med sygdommen. Det gør vi bl.a. gennem vores digitale indsatser, hvor fokus er på at skabe værdi for både vores medlemmer og medarbejdere. Som forening vil vi være i front, når det kommer til at udnytte de digitale muligheder til fulde.

Om stillingen

Som Web- og systemkoordinator får du ansvar for en række webløsninger og systemer i vores efterhånden store portefølje. Det inkluderer vores nye hjemmesideløsning (lanceres start februar 2024), vores online løsning til medlemskommunikation, vores mail udsendelsesværktøjer og en del af web-økosystemet omkring vores indsamlinger. Det er derfor væsentligt, at du har solid webteknisk knowhow og en god it-teknisk forståelse. Du vil udover at stå for systemdriften være 1. line support og sikre, at systemerne overholder gældende lovgivning om databeskyttelse og fortrolighed, overvåge omkostninger og ressourceallokering for løsningerne samt identificere områder til forbedring og innovation. Du forventes at indgå i eventuelle projekter i forbindelse med systemerne og skulle assistere med delleverancer ved store tværgående projekter, som berører disse.

Som vores nye kollega skal du:

  • Sikre at vores webløsninger og systemer fungerer optimalt.
  • Hjælpe med opdatering, vedligeholdelse, fejlfinding og problemløsning for at sikre høj ydeevne og driftsstabilitet i de enkelte webløsninger og systemer.
  • Sikre at webløsninger og systemer overholder gældende regler og bestemmelser om databeskyttelse og fortrolighed samt sørge for nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
  • Sammen med vores projektledere være med til planlægning, udvikling og implementering af nye løsninger eller funktionalitet og at gå i dialog med leverandører om udviklingsopgaver.
  • Være løsningsorienteret og indgå i tæt samarbejde med forskellige faggrupper på tværs af foreningen.
  • Stå for teknisk støtte og rådgivning til kollegaer på tværs af faggrupper.
  • Yde teknisk træning og support til brugerne. Løse ad hoc-opgaver.

Vi forestiller os, at du:

  • Har mindst et par års erfaring med administration og vedligeholdelse af webløsninger.
  • Er selvkørende, logisk tænkende og har blik for detaljen.
  • Har sans for koordinering, struktur og kan bevare overblikket.
  • Er dygtig til at styre processer, planlægge og eksekvere.
  • Er engageret, initiativrig og har en høj grad af selvstændighed.
  • Er samarbejdsorienteret og ansvarsbevidst.
  • Er serviceminded og kommunikativt stærk.
  • Er åben, udadvendt og med en god portion humor.
  • Er fleksibel og trives med frihed under ansvar.

Vi tilbyder:

Hos os får du en afvekslende og meningsfuld hverdag, hvor du sammen med teamet får mulighed for at sætte vigtige fingeraftryk på vores fremadrettede digitale udvikling. Vi er en arbejdsplads med en uformel omgangstone og stor fleksibilitet og selvstændighed i tilrettelæggelsen af vores arbejde med kun 2 faste mødedage på kontoret. Det er derfor vigtigt, at du trives med og kan administrere at arbejde fra distancen samtidig med, at du formår at skabe fremdrift og resultater. Derudover er der rig mulighed for faglig- og personlig udvikling.

Hvem er vi?

Du bliver en del af Scleroseforeningens Digitaliseringsafdeling, som holder til i det centrale Valby. Vi er næsten 100 medarbejdere, hvoraf ca. 65 arbejder i Valby. Tonen er uformel med stor fleksibilitet og selvstændighed i tilrettelæggelsen af vores arbejde, og vi gør meget for at sikre god trivsel. Samtidig har vi både fagligheden og hjertet med i sagen – og derfor tager vi det personligt, når vi arbejder for en verden uden sclerose og for at forbedre vilkårene for mennesker med sclerose.

Din ansøgning

Passer ovenstående på dig, vil vi gerne høre fra dig snarest. Der er tale om en fuldtidsstilling. Lønnen vil svare til de ønskede kvalifikationer og indeholder pensionsordning. Send din ansøgning med CV via e-mail til job@scleroseforeningen.dk [påført ”Web- og systemkoordinator” og dit eget navn i emnefeltet].

Deadline for ansøgning er d. 18. februar 2024. Ansøgere vurderes fortløbende. Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Digitaliseringschef Martin Boston på mail: mbo@scleroseforeningen.dk. Henvendelser fra headhuntere frabedes.