Hvad fik dig hooked på at cykle?
“Jeg begyndte at cykle som 26-årig, efter jeg blev kontaktet af den danske triatlet Rasmus Henning. Med en baggrund som elitesvømmer og professionel ishockeyspiller, så han et potentiale i mig og inviterede mig med på et ungdomshold, han var ved at starte. Det blev startskuddet til min egen karriere som triatlet.”
Har du en bestemt cykelrytter, du ser op til og hvorfor?
“Jeg har to: Jonas Vingegaard og Mads Pedersen. Jonas for sine imponerende præstationer og sit stabile høje niveau – og Mads for at tage chancer, stå ved sig selv og gå all in. Det er noget, jeg virkelig kan spejle mig i.”
Hvad er den største fejl, man laver som nybegynder?
“Det er, at man undervurderer, hvor meget hårdere det er at cykle i bjerge end på danske landeveje.”
Hvad er det største øjeblik, du har haft på en cykel?
“Det var første gang, jeg kørte et race efter min ulykke. Jeg var nervøs for, hvordan min krop ville reagere, og hvordan jeg ville have det – men jeg smilede hele vejen. Jeg mærkede ikke den smerte, som jeg havde været igennem efter ulykken.”
Hvad motiverer dig til at fortsætte, hvis du føler, du er på randen til at give op?
“Jeg minder mig selv om, hvorfor jeg gør det – og hvor heldig jeg er overhovedet at kunne sidde på en cykel efter det, jeg har været igennem. Jeg har selv valgt at sidde der, og følelsen jeg får, når jeg kommer i mål, er det hele værd.”
Hvad er din guilty pleasure efter en hård træningstur?
“En Sun Lolly is – især i varmen. Det er min store motivation.”
Hvis du kunne invitere én professionel rytter til at pace dig op ad et bjerg, hvem skulle det være?
“Det skulle være hollandske, Mathieu van der Poel. Han er ekstremt overlegen i alt, hvad han kaster sig over – og samtidig den sødeste og mest betænksomme fyr. Når han cykler, er han i sin helt egen zone. Det er noget, jeg virkelig beundrer.”
Jeg tænker på, hvor heldig jeg er. Det er et privilegie at kunne gøre noget for andre, og samtidig få så meget igen selv.
Beskriv dit største øjeblik på Cykelnerven?
“Mit største øjeblik var at være med første gang i 2022. Jeg havde tidligere været nødsaget til at sige nej, fordi det lå op til EM og VM, men da jeg endelig deltog, ærgrede jeg mig over ikke at have prioriteret det før. Fællesskabet, energien og glæden gav mig langt mere, end jeg havde forestillet mig.”
Hvad er det største offer, man må gøre, når man træner op til et stort cykelløb som Cykelnerven?
“Selvfølgelig er man nødt til at ofre noget af sin tid på at træne, men det man får ud af det, er kun en gevinst. Jeg ser det ikke som et offer, men en prioritering.”
Hvad kan du ikke leve uden, når du sætter dig op på cyklen?
“Solbriller – uanset vejret. Det betyder meget for mig at kunne slappe af i øjnene, når jeg cykler.”
Hvad tænker du på, mens du cykler?
“Jeg tænker på, hvor heldig jeg er. Det er et privilegie at kunne gøre noget for andre, og samtidig få så meget igen selv.”
Fortæl om engang, hvor du gik helt død med meget langt til toppen af bjerget. Hvad gjorde du for at komme til tops?
“Da jeg tog en femte tur op ad Mount Ventoux, mens alle andre var på vej ned, tænkte jeg godt nok: “Hold op, hvor er du dum.” Men når jeg har sat mig noget for, så gør jeg det – også selvom det er hårdt. Og da jeg ramte toppen, var jeg da også glad, men det føltes godt nok som den længste bakke, jeg nogensinde havde cyklet op ad.”
Hvilket bjerg drømmer du om at cykle op ad?
“Jeg har været så heldig at køre mange store bjerge, men Stelvio-passet i Italien har jeg ikke cyklet før – og det har jeg hørt, at man skal opleve. Det er kendt for sine 48 hårnålesving og ser meget smukt ud.”
