Hvad fik dig til at blive en del af Cykelnerven-fællesskabet?
“Det var kombinationen af det gode formål og den fysiske udfordring. Jeg kendte faktisk ikke nogen med sclerose på det tidspunkt, men min gode ven Thomas Helveg var ambassadør, og så tænkte jeg: ‘Det vil jeg også gerne være en del af.'”
Hvad fik dig hooked på at cykle?
“Jeg har altid godt kunnet lide at cykle. Men da jeg boede i Italien og købte en cykel af Bjarne Riis tilbage i 2006, begyndte jeg for alvor at cykle i bakkerne omkring Firenze. Det var både sjovt og udfordrende – og der fik jeg et andet syn på cykling.”
Hvad tænker du på, mens du cykler?
“‘Én kilometer mere. Du skal bare nå det næste sving.’ Jeg deler stigningerne op i små bidder. Først siger jeg til mig selv, at det er fint bare at komme halvvejs op – og når jeg så er kommet dertil, tænker jeg: ‘Så kan vi jo lige så godt tage køre hele vejen op.'”
Har du en bestemt cykelrytter, du ser op til og hvorfor?
“Jeg har altid godt kunnet lide de lidt spektakulære ryttere. Marco Pantani var en favorit før i tiden, fordi han turde angribe. Og så holder man jo altid lidt ekstra øje med danskerne.”
Hvad er det mest åndssvage stykke udstyr, du nogensinde har købt i cykelregi?
“Jeg er faktisk ikke en udstyrsnørd – men det må nok være en cykelpumpe, for den bruger jeg aldrig. Det er der heldigvis andre, der klarer bedre. De gange, jeg er punkteret alene, har jeg taget bussen hjem.”
Hvis nu din cykel kunne tale, hvad ville den så sige til dig?
“‘Kom nu afsted for fanden’ og ‘vask mig lige mere end én gang om året.'”
Det er selvfølgelig derfor, jeg ikke kører stærkere, for jeg ved jo, at der kommer flere etaper.
Hvad har overrasket dig mest ved at være med i Cykelnerven indtil videre?
“Sammenholdet. Og især dem der cykler i guld trøjer, som lever med sclerose. Det er altid virkelig imponerende at se dem tage kampen op, fordi de ofte kæmper lidt hårdere end os andre.”
Hvad er det største offer, man må gøre, når man træner op til Cykelnerven?
“Jeg er jo nok den forkerte at spørge, fordi jeg oftest møder op uden helt at have trænet det, man burde. Men det største offer er nok at prioritere tiden til træning – og spise og drikke fornuftigt op til. Der kan jeg godt have lidt problemer med begge dele.”
Hvad er de typiske fejl, man laver som nybegynder?
“Man fyrer alt krudtet af de første par dage, og så glemmer man lige, at der faktisk er fire dage. Det er selvfølgelig derfor, jeg ikke kører stærkere, for jeg ved jo, at der kommer flere etaper.”
Hvilket bjerg drømmer du om at cykle op ad?
“Alpe d’Huez. Det er et bjerg, jeg har set 100 gange i Tour de France. Det er nærmest mytisk – sådan et bjerg, man bare skal prøve at køre.”
Hvis du skulle vælge en rytter til at pace dig op ad et bjerg, hvem skulle det så være?
“Så skulle det være én med en kæmpe motor, der kunne sætte et tov i mig og trække mig op. Mette, som er coach på Cykelnerven, har prøvet at få mig op et par gange – dog uden held de seneste par år. Så jeg må nok vælge Vingegaard eller Pogacar. Det er den slags kræfter, der skal til.”
Hvordan foretrækker du at se Tour de France?
“Fra sofaen. Det er virkelig sjovt at se etaperne, når man selv lige har kørt de samme bjerge. Så genkender man det hele på en helt anden måde.”
Hvad er din guilty pleasure efter en hård træningstur?
“En kold cola og noget chokolade. Og på Cykelnerven: en kold øl i solen.”
