Sådan aktiverer I jeres sponsorat

Når I støtter en rytter eller et hold i Cykelnerven, er I mere end et logo på tøjet og penge i kassen. I er med til at skabe håb for de 120.000 danskere, der som patient eller pårørende har sclerose tæt inde på livet og I er med til at finansiere vigtig forskning. 

Derfor opfordrer vi jer til at fortælle om jeres engagement. 

Del jeres engagement på sociale medier

Fortæl jeres kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere, at I er med i kampen mod sclerose. 

Brug gerne #Cykelnerven #Cykelnerven2027 #Scleroseforeningen 

Tag også gerne @Cykelnerven og @Scleroseforeningen 

Del jeres historie med lokalpressen

Lokale medier interesserer sig ofte for virksomheder, der gør en forskel.

Brug vores skabelon til pressemeddelelse og fortæl om jeres engagement i Cykelnerven.

Vis jeres støtte i hver eneste e-mail

Tilføj en Cykelnerven-signatur til virksomhedens e-mails. 

Så bliver jeres engagement synligt, hver gang I kommunikerer med kunder, samarbejdspartnere og netværk.

Inspiration til aktivering af jeres sponsorat

Inspiration til LinkedIn-opslag

Brug en af teksterne herunder og download et af de to billeder, så har du et opslag, du kan lægge ud på jeres LinkedIn profil.

Forslag til billeder til LinkedIn – evt. indsæt eget logo i bunden til højre.

Inspiration fra andre virksomheder

Lad jer inspirere af virksomheder, som allerede har delt deres engagement i Cykelnerven. 

Film med Lokalbolig Holte. LokalBolig Holte har gennem flere år støttet Cykelnerven og valgt at fortælle historien på LinkedIn. I opslaget sætter virksomheden fokus på, hvorfor de støtter kampen mod sclerose, og hvordan engagementet gør en forskel. Personlige fortællinger som denne skaber både synlighed og troværdighed og viser virksomhedens værdier på en autentisk måde. Se opslaget her. 
Sponsorbesøg hos Højmark Rejser. Vores hovedsponsor Vestas’ ryttere samler også personlige sponsorater ind. Som en del af samarbejdet besøger de deres sponsorer iført cykeltøj og får taget billeder sammen — en autentisk måde at skabe en tættere relation mellem sponsor og rytter på. Her ses Vestas-medarbejder Anders Vendelbo hos sin sponsor Højmark Rejser sammen med to holdkammerater og kolleger. Billedet kan deles på både rytterens og sponsorens egne kanaler.
Et klassisk takkeopslag. 
Actas støttede Morten Bager på Cykelnerven 2026 og delte samarbejdet på LinkedIn for at synliggøre indsatsen for forskning i sclerose. Et lignende opslag med et aktuelt billede kan give sponsoratet et personligt og autentisk udtryk over for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Se opslaget her 

Hent logo og del fakta om sclerose

Når I fortæller om jeres sponsorat, kan det være relevant at dele lidt baggrundsviden om sygdommen.