Hvad er MS BIKE?
MS BIKE er et non-stop holdløb, hvor deltagerne cykler fra København til Skagen for at samle penge ind til forskning i sclerose.
Man har i alt 30 timer til at gennemføre, og rytterne bestemmer selv, hvor ofte de laver udskiftninger på ruten.
Ryttere kan vælge at cykle hele distancen eller nøjes med 10 km. Holdet bestemmer selv, hvordan de vil fordele de +700 km mellem rytterne.
Alle kan stille til start. Man bestemmer selv, hvor mange ryttere man har på holdet. Det vigtigste er, at man har det sjovt undervejs og selvfølgelig kan gennemføre.
Løbet starter lørdag kl. 9, og målstregen skal krydses senest søndag kl. 17.
Hvad er MS GRAVEL?
MS GRAVEL er et non-stop gravel adventure, som tager dig igennem smukke dele af Danmark inden målet nås i Skagen. Du kan vælge en 520 km eller 280 km lang rute, som begge indbyder til et stort eventyr, når både nat og dag skal tages i brug for at nå målstregen indenfor tidsgrænsen.
Løbet er unsupported og derfor skal du selv medbringe forplejning og udstyr til hele turen. Cirka halvvejs på ruten for den 520 km lange rute vil der være et bemandet depot, hvor det er muligt at fylde energidepoterne op – og ligeledes medbringe energiprodukter til resten af turen. Der er ikke depotservice på 280 km ruten.
520 km-ruten starter lørdag kl. 9.00 – og man skal senest krydse målstregen kl. 17.00 søndag.
*Konkret starttid for 280 km-ruten kommer senere.
Hvad får du på MS BIKE & GRAVEL?
Selvom det er gratis at deltage på vores løb, så fortjener alle ryttere solid opbakning hele vejen fra start til slut. Derfor får du:
- En unik MS BIKE-jersey fra Campione
- Aftensmad og natsnack i løbet af lørdagen
- Energiprodukter ved depoterne
- Livetracking under hele løbet
- Snackforplejning ved målstregen
- Rutefiler til din foretrukne GPS-enhed*
Hvad samler vi ind til?
Vi samler ind til den livsvigtige forskning i sclerose. Sclerose er en kronisk nervesygdom, der rammer 600 danskere hvert eneste år. I dag lever over 19.000 danskere med sygdommen.
MS BIKEs ryttere har samlet over 3.5 mio. kr. ind til forskningen siden begyndelsen - og vi håber at kunne bidrage med endnu en flot donation i år.
Indsamlingen foregår på din online indsamlingsside, som bliver oprettet automatisk, når du tilmelder dig løbet. Her kan du modtage donationer fra personer og virksomheder fra nu - og indtil målstregen er nået i Skagen.
Alt vi gør på MS BIKE gør vi for en verden uden sclerose.