Almindelige handelsbetingelser
Scleroseforeningen er en forening registreret i Danmark under CVR 10367816. Vores adresse er Poul Bundgaards Vej 1, 2500 Valby og vi kan kontaktes telefonisk på 36 46 36 46 eller mail shop@scleroseforeningen.dk.
Disse handelsbetingelser gælder for alle køb foretaget via Scleroseforeningen uanset om køb er sket via Scleroseforeningens hjemmeside, webshop eller formidlet på anden måde. Handelsbetingelserne omfatter ikke vores tilbud til medlemmerne, som for eksempel ophold i Dronningens Ferieby og andre af foreningens eller lokalafdelingernes aktiviteter for medlemmerne.
Vores Privatlivspolitik findes her: https://www.scleroseforeningen.dk/privatlivspolitik/
1. Produkttyper
1.1 Scleroseforeningen sælger eller formidler følgende produkter og ydelser:
- 1.1.1 Rejser: Scleroseforeningen fungerer som formidler af rejser udbudt af udvalgte rejseselskaber. Rejsen leveres af rejseselskabet, som er den juridiske ansvarlige tekniske arrangør efter lov om pakkerejser. Eventuelle krav vedrørende rejsens udførelse skal rettes til rejseselskabet.
- 1.1.2 Billetter til events: Ved køb af billetter indgås aftalen mellem køber og Scleroseforeningen. Billetter refunderes kun ved aflysning fra arrangørens side.
- 1.1.3 Fysiske produkter: Produkter som muleposer og drikkedunke kan leveres enten fra Scleroseforeningen selv eller via samarbejdspartnere. Samarbejdspartnerens navn, CVR og fysiske adresse vil fremgå af online bestillingsformular og ordrebekræftelsen.
- 1.1.4 Virtuelle produkter: Virtuelle produkter som støttebeviser eller opskrifter leveres elektronisk. Fortrydelsesretten bortfalder, når leveringen er påbegyndt med køberens samtykke, jf. punkt 3.2.
- 1.1.5 Produkter via tredjepart: Scleroseforeningen kan formidle salg på vegne af tredjepart, som der indgås aftale med. Ansvaret for forbrugeroplysning, aftaleindgåelse, fortrydelsesret, levering og eventuelle mangler påhviler tredjeparten.
2. Priser og betaling
2.1 Alle priser er i danske kroner (DKK) og inkl. moms, medmindre andet er angivet.
2.2 Betaling kan ske med kreditkort og andre sædvanligt anvendte online betalingsformer som angivet ved betaling.
2.3 Beløb for køb af rejser, opkræves af Scleroseforeningen. Beløb for køb af billetter og virtuelle produkter hæves umiddelbart før levering. Beløb for køb af fysiske produkter hæves tidligst ved afsendelse af produktet.
3. Fortrydelsesret
3.1 Fysiske varer: 14 dages fortrydelsesret fra modtagelse.
3.2 Rejser, virtuelle produkter og billetter: ingen fortrydelsesret, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 1 og 12 samt § 7, stk. 2, nr. 5.
3.3 Fortrydelse skal meddeles skriftligt til Scleroseforeningen eller vores leverandør. Ved meddelelse til Scleroseforeningen anvendes vores fortrydelsesformular.
4. Reklamation
4.1 Der ydes 2 års reklamationsret for fysiske produkter efter købeloven. Købelovens mangelsregler finder anvendelse. Reklamation skal ske inden for rimelig tid efter, at fejlen er opdaget.
4.2 Ved modtagelse af en vare bør køber straks kontrollere varen for fejl eller mangler. Reklamation skal ske hurtigst muligt og senest inden for 2 år fra levering.
4.3 Sådan reklamerer du
- Henvendelse om reklamation sendes til shop@scleroseforeningen.dk med angivelse af
- ordrenummer
- Kort beskrivelse af fejlen
- Billede af varen (hvis relevant)
4.4 Hvis varen er leveret af en underleverandør eller tredjepart, videresender Scleroseforeningen reklamationen til den relevante leverandør. Leverandøren er ansvarlig for at håndtere sagen og eventuel ombytning eller tilbagebetaling.
4.5 Hvis reklamationen er berettiget, dækker Scleroseforeningen eller den relevante leverandør rimelige fragtomkostninger. Er reklamationen ubegrundet, returneres varen for købers regning.
5. Ansvar
5.1 Scleroseforeningen kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab, driftstab eller forhold, der skyldes tredjepart, herunder rejseselskaber og underleverandører.
5.2 Al aktivitet ved vores events, herunder færdsel og træning i forbindelse med Cykelnerven, som er en del af Scleroseforeningen, foregår på eget ansvar. Materiel skade eller personskade kan ikke gøres gældende mod Scleroseforeningen. Alle aktiviteter foregår på eget ansvar. Cykling skal foregå efter gældende færdselsregler.
5.3 Scleroseforeningen er ansvarlig for produkter i det omfang, ansvaret følger af ufravigelig dansk ret, herunder produktansvarsloven. Scleroseforeningen er dog ikke ansvarlig for indirekte tab, driftstab, avancetab eller andre følgeskader, medmindre andet følger af præceptiv lovgivning. For produkter, der leveres af tredjepart, påhviler produktansvaret den pågældende producent eller leverandør. Eventuelle krav vedrørende sådanne produkter skal rettes direkte mod producenten eller leverandøren. Scleroseforeningen kan i givet fald bistå med at formidle kontaktoplysninger på den ansvarlige leverandør.
6. Lovvalg og værneting
6.1 Tvister afgøres efter dansk ret med Københavns Byret som værneting, medmindre andet følger af ufravigelig forbrugerret.