Du behøver ikke at være leder for at lede. Måske har du en rolle med at skabe engagement og få ting til at ske. På kurset skal vi arbejde med ledelsesstile, og hvad forskellige situationer og forskellige frivillige kalder på af ledelse. Du får mulighed for at udvikle din egen ledelsesstil ved at gå på opdagelse i situationer, behov og udfordringer. Forhåbentlig går du hjem med nye værktøjer og større motivation til at lede og have dig selv med i det.
Weekenden byder på besøg og undervisning af Ingerfair (www.ingerfair.dk) og selvfølgelig også rig mulighed for sparring med andre frivillige fra hele landet.
Efter kurset vil du have:
• Indblik i de forskellige ledelsesstile og forståelse af ledelse som redskab
• Større bevidsthed om din egen ledelsesstil, dine styrker og udfordringer
• Værktøjer til at arbejde bevidst med din ledelse i forskellige situationer
• Inspiration og øvelser til at udvikle din ledelse hjemme i dit lokale arbejde
Hvem er kurset for:
Kurset er for dig, der arbejder med at lede eller engagere andre i det frivillige arbejde. Du behøver ikke at have en lederrolle, det kan også være, at du arbejder med at lede eller engagere andre frivillige eller med at lede processer omkring jeres aktiviteter.
Obs. I forbindelse med tilmelding beder vi dig beskrive, hvordan kurset har relevans i dit frivillige arbejde. Vi forbeholder os ret til at lade pladserne gå til deltagere, hvor kurset har relevans.
Praktisk information:
Indkvartering: Man deler et hus i feriebyen og får sit eget værelse. Er man flere ex. fra samme lokalafdeling, der ønsker at bo 3 i et hus, er der mulighed for at ønske det.
Pris: Kurset og måltider, samt kaffe og te er gratis. Man betaler selv for øvrige drikkevarer.
Transport: Transporten til kurset betales af lokalafdelingen og skal afklares med lokalafdelingen inden tilmelding.
Spørgsmål til kurset: Kontakt Anne Frøkiær på afr@scleroseforeningen.dk eller tlf. 36463646
