Ofte stillede spørgsmål
-
Hvad er forskellen på YOU GO 1. maj og YOU GO 100 km?
Ved YOU GO 1.Maj arrangeres der walks i forskellige byer rundt omkring i Danmark, hvor vi samles og går en fælles tur sammen i en stor gruppe med op til hundrede deltager.
YOU GO 100 km er en individuel og personlig udfordring, hvor man selv bestemmer hvordan og hvornår man vil gå 100 km i Maj måned. Til fælles har begge, at vi samler penge ind til forskning i sclerose.
-
Hvad er formålet med YOU GO?
Formålet med YOU GO er, at samle penge ind til forskning i sclerose ved at gå.
-
Hvorfor skal jeg tilmelde mig YOU GO?
Fordi du er med til at gøre en forskel for mennesker med sclerose ved at samle penge ind til forskning og fordi det oveni købet er sundt for både dit mentale og fysiske helbred at gå :)
YOU GO 2023
-
Hvad er YOU GO 100 km?
YOU GO 100 km er din personlige udfordring, hvor du skal gå 100 km i Maj måned. Hvordan du gennemfører din udfordring er helt op til dig. Du kan gå 100 km på 24 timer, henover hele måneden, med en ven eller veninde eller alene. Det er din udfordring.
-
Hvordan tilmelder jeg mig YOU GO 100 km?
Du kan trykke LIGE HER for at tilmelde dig. Du får din helt egen indsamligsside, som du kan dele med venner og bekendte og så handler det “bare” om at gå 100 km.
-
Hvad koster det, at deltage i YOU GO 100 km?
Tilmelding er gratis. Det eneste det koster, er din tid. Tiden til at gå 100 km og tiden til at indsamle penge til forskning i sclerose.
-
Er der startpakker på YOU GO 100 km?
Du skal ikke købe en startpakke når du tilmelder dig YOU GO 100 km. Men ønsker du tøj, så kan du f.eks. købe en lækker YOU GO løbe t-shirt på webshoppen.
BONUS: Når du har indsamlet 1818,9 kr. (fordi der er 18.189 med sclerose), så sender vi dig vores super lækre YOU GO bumbag.
-
Hvor god form skal jeg være i for at deltage?
Der er ingen krav til hvor god form du skal være i, da du kan skalere de 100 km til dit niveau. Du kan gå 100 km på 24 timer eller du kan gå 3 km hver dag henover hele maj måned.
-
Hvordan tracker jeg, hvor langt jeg går?
Du kan tracke hvor langt du går på din telefon, via apps som sundhed, strava eller andre sportstracker apps, på et smart watch eller du kan deltage i vores 100 km challenges på challenge hound. Vi stoler på dig, så du skal ikke indrapportere til os.
-
Hvordan kan jeg opdele de 100 km?
Afhængigt af din form og hvilken udfordring du ønsker, så kan du gå dine 100 km lige præcis som det passer dig. Her er nogle eksempler:
- 100 km på 24 timer
- 100 km på 48 timer
- 25 km hver lørdag i Maj
- 3 km om dagen = 100 km
-
Kan jeg tilmelde mig sammen med en ven(inde)/en større gruppe mennesker?
Hvis man tilmelder sig enkeltvis, får man hver sin egen indsamling. Ønsker i, at gå sammen som hold, så står der intet i vejen for at tilmelde sig sammen og få en fælles indsamling.
-
Er der bestemte ruter, jeg kan gå?
Du kan gå præcis hvor det passer dig. Hvis du mangler inspiration eller motivation, så kan du blive medlem i vores YOU GO fællesskab gruppe på facebook hvor vi deler gode ruter, fif og inspiration til at komme ud.
YOU GO 100 km
-
Hvad er et YOU GO 1. Maj-walk?
Den 1.Maj arrangerer vores koordinatorer rundt omkring i landet lokale walks, som du kan deltage i. Her bliver du mødt af den lokale YOU GO koordinator, som udleverer din startpakke til dig og får dig sendt godt afsted på dagens rute sammen med alle de andre, som går sammen med dig, for en verden uden sclerose. Det er en dag, hvor du vil mærke fællesskab og mærke, at vi er mange om kampen.
-
Hvordan tilmelder jeg mig YOU GO 1.maj?
Du tilmelder dig her på hjemmesiden ved:
- Vælge det sted du gerne vil gå med
- Tryk tilmeld
- Vælg én af de to startpakker
- Spænd snørebåndene og gå med for en verden uden sclerose
-
Hvor er der YOU GO-walks?
Vores YOU GO walks bliver arrangeret på tværs af hele landet. Du kan se på Danmarkskortet HER hvor det nærmeste walk på dig er.
-
Hvor meget koster det at deltage?
Det koster prisen på startpakken at deltage. Du kan vælge mellem to startpakker:
Basis startpakken koster 100 kr og indeholder startnummer. 70 kr går direkte til indsamlingen. ELLER
Du kan vælge YOU GO startpakken, som koster 200 kr og indeholder: startnummer, en mulepose, en drikkedunk, YOU GO snørrebånd og 110 kr. Som går direkte til indsamlingen.
-
Hvad er inkluderet i startpakken til walket?
Basis startpakken koster 100 kr og indeholder: startnummer og 70 kr. som går direkte til indsamlingen.
YOU GO startpakken koster 200 kr. og indeholder: startnummer, en mulepose, en drikkedunk, YOU GO snørrebånd og 110 kr. som går direkte til indsamlingen.
-
Hvor god form skal jeg være i for at deltage?
I YOU GO kan ALLE være med uanset fysisk form eller alder. Uanset, om du er typen som kan løbe et marathon eller bruger kørestol, så kan du være med i YOU GO den 1. Maj. Ruterne kan altid tilpasses og du kan gå med ligeså så langt som du kan. Hvert skridt tæller.
-
Der er ikke noget fælles walk tæt på mig - hvad gør jeg?
Det var pokkers! Du har to muligheder:
- Hvis du har mod på det, så kan du melde dig som YOU GO koordinator og arrangere et walk lige præcis dér hvor du synes, at det kunne være fedt. I så fald kan du skrive til Renée på rha@scleroseforeningen.dk
- Du må hoppe i bil, på bus, på cykel eller andet og rejse hen til det nærmeste walk, som du kunne tænke dig at deltage i - vi lover, at det er det hele værd.
-
Jeg har tilmeldt mig et walk, men vil gerne deltage i et andet walk - hvad gør jeg?
Du kan bare sende os en mail på yougo@scleroseforeningen.dk , så får vi flyttet dig over til det walk, som du gerne vil deltage i.
-
Kan man tilmelde sig en større gruppe til ét walk?
FEDT hvis du har lyst til at tage din bedste makker under armen og med til et YOU GO walk. I skal begge to tilmelde jer for at kunne deltage, men der er ingen grænse for hvor mange i kan gå sammen.
YOU GO 1. maj
-
Hvad går pengene til?
Alle pengene går ubeskåret til forskning i sclerose. Hvis du er nysgerrig på, hvad vi forsker i, så kan du læse mere på scleroseforeningens hjemmeside.
-
Hvordan når jeg i mål med min indsamling?
Vi har samlet gode råd blandt vores tidligere deltager til at komme i mål med din indsamling HER.
-
Hvordan kan mine venner og familie donere til min indsamling?
Du kan dele linket til din egen indsamlingsside (hvis du går 100 km), indsamlingen til dit lokale walk (hvis du deltager i 1.Maj walks) eller du kan bede dem om at donere via mobile pay.
-
Hvordan takker jeg de personer, som har støttet min indsamling?
Når nogle støtter via en indsamlingsside, så får de tilsendt en takkemail. Derudover kan du finde et diplom, som du kan personliggøre og printe eller sende digitalt HER.
- Hvordan spreder jeg budskabet om min indsamling?