Kom og vær med d. 26. maj, når Buresø går sammen for en verden uden sclerose.
Ved Buresø står YOU GO-koordinator Ida i spidsen, og hun har stablet et fantastisk arrangement på benene til jer.
Om ruten:
Vi mødes på græsarealet foran badesøen ved Buresø.
Ruten er ca. 5 kilometer lang og går gennem både skov og marker med dyr. Der er nogle små bakker undervejs på ruten, og nogle steder er stierne en anelse smalle, men vi garanterer en grøn, smuk og fredfyldt rute.
Der vil være kilometerangivelse undervejs på ruten og husk, at det er helt op til dig, hvor langt du vil gå. Alt tæller!
09:30-10:30 – Indtjekning
10:30-11:00 – Opvarmning og hyggesnak
11:00 – Gåstart
Tilmelding
Tilmeldingen til dette YOU GO event koster 100 kr. som går til forskning i sclerose.
Startpakke
Udover din tilmelding, har du også mulighed for at tilkøbe en startpakke, som indeholder en mulepose, drikkedunk, nøglesnor og snørebånd til 100 kr. + fragt.
Vælger du at tilkøbe muleposen, så bliver denne sendt direkte hjem til dig. Du kan senest købe startpakken 10 dage før eventet, så vi kan nå at sende den hjem til dig.