You Go i Frederikssund d.30. maj

I maj måned går hele Danmark for at sætte fokus på sclerose og samle penge ind til livsvigtig forskning. 19.146 danskere lever med sygdommen hver eneste dag, og derfor arrangerer Scleroseforeningen det landsdækkende gå- og løbeevent YOU GO. Her går deltagerne for at skabe opmærksomhed og støtte kampen mod sclerose.

I Frederikssund afholdes et lokalt YOU GO-walk, arrangeret af Annette Rudbeck og Lisbeth Dural . Her kan du være med til at gøre en forskel – ét skridt ad gangen.

Tag din ven, søster, bror, kollega eller nabo med – og gå for en god sag!

Sclerose er en kronisk sygdom, der skader centralnervesystemet og kan føre til blandt andet lammelser, synsforstyrrelser og hukommelsesproblemer. Forskning er nøglen til at bremse sygdommens udvikling og forbedre livskvaliteten for dem, der lever med sclerose.

Når du deltager i YOU GO, støtter du direkte op om den forskning. Hele tilmeldingsgebyret til eventet i Frederikssund går ubeskåret til forskning i sclerose.

Det lokale event i Frederikssund

  • Dato: 30. maj
  • Tid: kl.10.30
  • Mødested: Vikingelandsbyens parkering, 3600 Frederikssund (Se efter Scleroseflagene!)

Rute: Vi lavet en rute på 4,5 km rundt i vores flotte by Frederikssund, hvor vi bl.a. ser de gamle fiskerhuse i Skyllebakkegade og går langs havnen.

Alt efter dit energiniveau, kan ruten forkortes.

Vi starter og slutter ved Vikingelandsbyen. Da d. 30. maj er international MS World Day byder vi på en kop kaffe/te og en kage til dem, der har lyst.

  • Tilmelding: (link)

Alle kan være med – hvert skridt tæller!

YOU GO – Gå for en verden uden sclerose