Gå med i Silkeborg på world MS day
Vi mødes på Kalgårdsvigs P-plads (Vejen mellem kirkegården og Vestergadehallen), så vi er klar til start kl 11:00.
Efter en kort velkomst følges vi ad rundt på Odden, et naturskønt fristed midt i byen med skov og sø. Halvvejs, omkring 11:20, gør vi stop ved madpakkehuset, hvor der vil blive serveret en lille forfriskning og måske en bid brød – alt imens der er mulighed for hyggeligt samvær.
Efter en hyggelig stund bryder vi op ved 12-tiden, og begiver os tilbage langs den anden side af Odden og returnerer til udgangspunktet omkring 12:30.
Turen er på ca. 2 km og er velegnet til både rollator og kørestole.
