YouGo Tarm Kommuneplantage
Lørdag d. 9. Maj 2026 kl. 13.00

I Maj måned går hele Danmark for at sætte fokus på Sclerose og for at samle penge ind til livsvigtig forskning. I dag lever 19.512 danskere med sygdommen, så kom og vær med til en hyggelig gåtur i skoven, med forhåbentlig masser af hygge og snak og vær samtidig med til at støtte den gode sag.

Vi holder en hyggelig eftermiddag med en gåtur i Tarm kommuneplantage – Ruten er ca. 4 km. og alle stier er gode og brede, så man kan sagtens gå med på turen, hvis man er afhængig af hjælpemidler. Tempoet bestemmer man selv – der er plads til alle.

Vi starter ved fodboldbanerne ved Tarm Idrætscenter kl. 13 hvor der vil være en lille fælles opvarmning, inden vi i fælles flok går afsted på turen. Der vil være en flaske vand og lidt frugt til turen, sponsoreret af Løvbjerg, Tarm

Når alle er godt i mål, vil der være afslutning med kage, sponsoreret af Bachs Bageri, Tarm

Der vil være præmier fra lokale erhvervsdrivende og der bliver trukket lod blandt alle deltagere efter gåturen.

Håber at se så mange som muligt til en hyggelig dag i skoven.

Prisen er 100 kr. (går ubeskåret til forskning indenfor sclerose)

Sidste tilmelding er torsdag d. 30. april.

Hilsen Scleroseforeningen, Lokalafdeling Ringkøbing-Skjern