Som frivillig i Scleroseforeningen har du løbende mulighed for at deltage i kurser, der kan udvikle dig som frivillig. Vores kurser for frivillige kan være specifikke, det vil sige målrettet bestemte frivillige, som fx kasserere eller nye frivillige. Eller de kan omhandle bestemte temaer og tilbydes en bredere målgruppe af frivillige.
Uddannelsesweekend 2026
Vi holder weekendkursus for frivillige fra hele landet i weekenden 30.okt. – 1. nov. 2026 i Dronningens Ferieby i Grenaa. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Tema og nærmere information om kurset meldes ud senere.
Hvor kan jeg se kurser?
Vi melder ud her på siden, når vi har aktuelle kurser for frivillige.
Vi skriver det også altid ud til alle lokalafdelingsformænd, så de kan give besked til de frivillige, det er relevant for.
Udvikling som frivillig
Mangler du kompetencer eller savner du at udvikle dig i dit frivillige arbejde, så tag en snak med din organisationskonsulent.
Du kan også finde kurser andre steder, der kan inspirere dig i dit frivillige arbejde. Nogle kommuner tilbyder kurser for foreningsfrivillige gennem deres frivilligkonsulent eller frivilligcenter. Du kan også kigge på de tilbud, som Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) tilbyder.