Har du lyst til at møde andre pårørende?
Du kan udveksle erfaringer og drøfte, hvad der rører sig i det daglige hos dig som pårørende. Weekenden er et frirum, det er dig, der er i fokus. Du får mulighed for at tale med ligesindede om både svære og gode oplevelser ved at stå på sidelinjen til et menneske med sclerose.
Vi kan love en weekend med fagligt indhold og det er helt op til dig hvad du har lyst til at dele. Der er også tid til hyggeligt samvær, grin og nærvær.
Du tilmelder dig nederst på denne side.
Program
Fredag d. 23. oktober 2026
15.00-16.00: Ankomst og indkvartering med kaffe/the og kage.
16.00-16.15: Velkomst ved arrangørerne.
16.15-18.00: Teambuilding
18.00-19.00: Pause
19.00-22.00: Aftensmad og kort præsentation af alle deltagere
22.00- Hygge i pejsestuen
Lørdag d. 24. oktober
8.00-9.00: Morgenmad
9.00-12.00: “At være pårørende til en med sclerose” ved Kathrine Vigsø Ravnsbæk og Ida Marie Troensegaard, psykologer fra Scleroseforeningen
12.00-13.00 Frokost
13.00-14.30: “Familieperspektivet i centrum” ved Jeppe Løgstrup, familieterapeut
14.30-15.00: Kaffe/the og kage. Walk and talk
15.00-17.00: “Familieperspektivet i centrum” – fortsat.
17.00-18.30: Pause
18.30- 3-retters menu inklusiv kaffe/the og kage efterfulgt af hyggeligt samvær i pejsestuen. Medbring godt humør og din bedste/mest ivrige sangstemme.
Søndag d. 25. oktober
8.00-9.00: Morgenmad
9.00-12.00: “Sclerose og seksualitet” ved Else Olesen, sygeplejerske og specialist i sexologisk rådgivning
12.00-12.30: Frokost
12.30-13.00: Afrunding og tak for denne gang
Praktiske oplysninger
Pris
Det koster 575 kr. at deltage på Camp Pårørende, hvilket inkluderer 6 måltider, 2 overnatninger og undervisning.
Indkvartering
Du skal overnatte i hyggelige huse, hvor du skal bo sammen med en anden person. Hvert hus har et fuldt udstyret køkken i kombination med opholdsstue, entre med vaskemaskine og tørretumbler og to badeværelser. Husene er udstyret med TV og Wi-Fi samt brændeovn og en lille terrasse. Du kan købe brænde i receptionen. Fra tidligere erfaringer ved vi, at det kan være rart at medbringe lidt te, kaffe, drikkevarer, snacks, og hvad man ellers kan have lyst til. Bemærk dog, at det kun er tilladt at medbringe egne drikkevarer i husene – ikke i fælleslokalerne.
Linnedpakke
Der er inkluderet en linnedpakke i deltagerprisen. En linnedpakke består af sengelinned og 2 håndklæder.
Måltider
Med i din pris er inkluderet aftensmad fredag, morgenmad, frokost og middag lørdag samt morgenmad og frokost søndag. Det er muligt at købe drikkevarer (sodavand, øl og vin) i løbet af weekenden til fornuftige priser.
Transport
Efter tilmeldingsfristen udsender vi en deltageroversigt, så håber vi, at I sammen på kryds og tværs kan koordinere fælles transport. Hvis du kommer med offentlig transport, går der en bus fra Grenaa Station, der ligger ca. 4 km fra Dronningens Ferieby.
Cirka to uger før Camp Pårørende modtager du en deltagerliste, så du har mulighed for at arrangere samkørsel til campen.
OBS! Du modtager kun en deltagerliste, hvis du ved tilmeldingen selv har godkendt, at vi må dele dine kontaktinformationer.
Tilmelding og betaling
Der er 30 pladser til Camp Pårørende. Det koster 575 kroner at deltage. Ved din tilmelding skal du notere, hvor mange gange du før har deltaget på Camp Pårørende, dette for at sikre, at der bliver plads til nye pårørende.
Du skal først betale, når du får tilbudt en plads. Du hører fra os efter ansøgningsfristen.
Det er en god ide, at du holder dig klar i ugen op til Camp Pårørende, da afbud kan forekomme på grund af sygdom
Spørgsmål og svar
Hvis du har spørgsmål til Camp Pårørende, så kontakt en person fra arrangørgruppen:
• Karin Engelbrecht (mobil 24 42 20 28)
• Torben Nielsen (mobil 26 19 33 79)
• Kalle Jensen (mobil 30 25 15 40)
Eller kontakt os på telefon 36463646 eller send en mail til info@scleroseforeningen.dk


