Mennesker med sclerose (også stavet sklerose) har et immunsystem, som er overaktivt og derfor reagerer uhensigtsmæssigt. Normalt hjælper immunsystemet med at bekæmpe virus og bakterier, men når det er overaktivt, angriber det også kroppens raske celler.
De celler, som angribes, findes i centralnervesystemet, som består af hjernen, rygmarven og synsnerven, som modtager, integrerer og sender information til og fra alle dele af kroppen.
Når angrebet sker, sætter det gang i en betændelsestilstand omkring de celler, som danner såkaldt myelin, der beskytter nervefibrene, som sender signaler rundt i kroppen. Det kan ende med en beskadigelse, der i faglige termer kaldes en læsion eller et plak, et sted i centralnervesystemet.
Når et nyt plak opstår, kan nye eller tidligere neurologiske symptomer pludselig blusse frem i kroppen eller hjernen. Det kaldes et attak.
Sygdomsudviklingen er dog vidt forskellig blandt personer med sclerose, og derfor vil nogle være meget hæmmede af sygdommen, mens andre kun er ganske lidt påvirket.
Sclerose (også stavet sklerose) kaldes også multipel sclerose eller dissemineret sclerose. MS er den almindelige forkortelse.
Der findes tre typer af sclerose
Der findes tre typer af sclerose, som adskiller sig på en række områder.
Attakvis sclerose er den mest hyppige af de tre typer. Efter en række år kan attakvis sclerose udvikle sig til en anden type, nemlig sekundær progressiv sclerose, hvor der sker en gradvis forværring af sygdommen, uden at det skyldes attakker.
Den tredje type kaldes primær progressiv sclerose. Ved denne type, udvikler sygdommen sig uafhængigt af attakker fra starten af sygdomsforløbet. Ca. 10-15 procent af personer med sclerose diagnosticeres med denne type.
Hvem får sclerose?
Det er umuligt at forudsige, hvem der får sclerose, men vi kender i dag en håndfuld faktorer, som ser ud til at øge risikoen.
De fleste får mistanke om sygdommen, når neurologiske symptomer blusser op i kroppen. Sygdommen debuterer typisk i 20-40 års alderen og rammer flere kvinder end mænd.
CIS er en forkortelse for Clinically Isolated Syndrome og er et begreb, der bruges til at betegne det første kliniske symptom på mulig sclerose, såsom synsnervebetændelse, føleforstyrrelser eller balancesvigt.
Den primære forskel mellem CIS og sclerose er, at angrebet på celler i centralnervesystemet, som udløser et eller flere neurologiske symptomer, er en engangsforeteelse ved CIS, mens man ved sclerose over tid vil opleve flere angreb.
Hos nogle mennesker er CIS det første symptom på sclerose, mens andre med CIS aldrig udvikler yderligere symptomer og dermed ikke får sclerose.
Det sker fra tid til anden, at sygdommen ALS i forskellige sammenhænge bliver opfattet som en form for multipel sclerose. Det er det ikke.
Ordet ‘sclerose’ indgår også i andre sygdomsnavne, heriblandt ALS, der står for amyotrofisk lateral sklerose. Selvom ordet går igen i flere sygdomsnavne, betyder det ikke, at sygdommene relaterer sig til hinanden.
ALS er en aggressiv nervesygdom, som giver lammelser, der forværres over tid. Sclerose er derimod en sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber centralnervesystemet. Sclerose kan give lammelser blandt andre symptomer.
Vi støtter og rådgiver mennesker med sclerose og deres pårørende
Som medlem af Scleroseforeningen har du adgang til en række fordele og tilbud, der er skabt for at støtte dig i livet med sclerose. Vi tilbyder blandt andet gratis socialrådgivning, psykologhjælp og mulighed for at tale med en læge.
