Kære brevkasse
Jeg vil gerne spørge om hvordan vi, som er sårbar sclerosepatienter, skal forholde os, hvis/når vi bliver snittet ned Corona? Er der et anbefalet behandlingsforløb for vores gruppe, skal vi kontakte egen læge eller Scleroseklinikken – som jeg forstår det, skal de nye behandlinger iværksættes efter få dages sygdom, og hvordan kommer vi i betragtning til disse?
Svar
Der er ingen særlige forholdsregler, der gør sig gældende for COVID-19 og MS, og overordnet set er der ikke øget dødelighed ved COVID-19 hos mennesker med MS. Risikoen for alvorligt COVID forløb er dog øget ved fremskreden MS, og hvis man har andre risikofaktorer (overvægt, forhøjet blodtryk, diabetes, lunge- og hjertesygdomme, høj alder), samt ved behandling med visse biologiske lægemidler (rituximab og ocrelizumab) og efter binyrebarkhormonbehandling.
Hvis man har risikofaktorer og bliver syg med COVID-19, skal man oplyse om dette, når egen læge eller 1813 kontaktes. På hospitalernes modtageafdelinger er man bekendt med hensynet til risikofaktorer og klar til at give antistofbehandling mod COVID-19, hvis det er nødvendigt. Akutlægerne på landets sygehuse kan altid rådføre sig med MS klinikkernes læger, hvis det er nødvendigt.
Overlæge Morten Blinkenberg