Kære brevkasse
Ibudilast er nu i fase 3 (MediciNova Planning Phase 3 Trial of Oral Ibudilast for SPMS) og har fået fast tracking. Hvornår kan vi forvente det på det danske markedet?
Svar
Ibudilast bruges allerede som behandling mod astma og følger efter slagtilfælde og aktuelt undersøges, om der er effekt ved MS.
Der er foreløbig gennemført kliniske fase 2 forsøg, hvor 255 personer med primær og sekundær progressiv MS fik en pille med ibudilast eller placebo. Undersøgelsen viste, at personer, der tog stoffet, havde en signifikant reduktion i hjerneatrofi (skrumpning af hjernen) sammenlignet med placebo målt ved MR skanning.
Ibudilast skal nu testes i et stort fase 3 forsøg hos mennesker med sekundær progressiv MS, og hvis alt går vel vil resultater foreligge om 5-6 år.
Speciellæg i neurologi Morten Blinkenberg