Der er forskellige typer af førtidspension:
- Højeste førtidspension
- Mellemste førtidspension
- Forhøjet almindelig førtidspension
- Almindelig førtidspension
Forhøjelse af tidligere tilkendt pension
Er dine helbredsmæssige forhold forværret, kan der være mulighed for at få tilkendt en højere pension. Bemærk, at det ikke er muligt at få tilkendt højeste pension, når du er fyldt 60 år.
Vil du søge om forhøjelse, skal du kontakte din kommune, der skal indhente den nødvendige dokumentation og herefter vurdere, om der er grundlag for at rejse en sag om forhøjelse af pensionen. Det betyder, at det ikke er tidspunktet for din henvendelse, der er gældende, men derimod det tidspunkt, hvor kommunen mener, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at din sag kan påbegyndes.
Aktindsigt og partshøring
Alle har ret til at kende sine egne sagsakter og til at få kopi af kommunens notater og de oplysninger, som kommunen har indhentet fra andre såsom læger eller hospital. Når du kontakter kommunen for at få kopi af sagsakter, skal kommunen svare inden 7 arbejdsdage.
Før din sag skal afgøres, har du mulighed for at få kopi af akterne til partshøring. Det vil sige, at du har mulighed for at komme med kommentarer til de oplysninger, der ligger i sagen. Du skal gøre brug af denne mulighed, da du jo er den eneste, som helt konkret ved om oplysningerne om dig, er korrekte.
Kommunen skal træffe afgørelsen senest 3 måneder efter, at pensionssagen er påbegyndt. Kan fristen ikke overholdes, skal kommunen give dig skriftlig besked og oplyse, hvornår du kan forvente, at din sag er færdigbehandlet.
Du skal have en skriftlig afgørelse, og et afslag skal begrundes. Hvis du får afslag, kan du klage over afgørelsen. Klagefristen er fire uger.
Klagen sendes til kommunen, der skal genbehandle sagen. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, skal sagen sendes til Ankestyrelsen
Udbetaling Danmark beregner og udbetaler førtidspension. Ønsker du en vejledende beregning, skal du kontakte Udbetaling Danmark. Det er ikke længere muligt at benytte selvbetjeningsberegningen
Det er vigtigt, at du giver Udbetaling Danmark besked om ændringer i samlivsstatus/indtægter.
Har du børn under 18 år, hvor der IKKE modtages bidrag, vær da opmærksom på mulighed for særligt børnetilskud. Kontakt Udbetaling Danmark herom.
Med virkning fra d. 1. januar 2015 beregnes førtidspension ud fra forskudsopgørelsen. Ændringer i forskudsopgørelsen overføres direkte til Udbetaling Danmark med henblik på regulering af pensionsudbetalingen. Pensionen efterreguleres en gang om året. Det betyder, at du får udbetalt tilgodehavende pension, ligesom du bliver opkrævet for meget udbetalt pension.
Rejser du til et land udenfor EU/EØS og Schweiz – undtagen Færøerne og Grønland – i mere end 2 måneder, skal du give Udbetaling Danmark besked om afrejsedato og forventet hjemkomst.
Folkepensionsalderen er ikke ens for alle, men afhænger af, hvornår du er født. Du kan beregne din folkepensionsalder på Borger.dk. Personer med en folkepensionsalder på 65 år, der modtager førtidspension eller invaliditetsydelse tilkendt før den 1. januar 2002 skal være opmærksom på overgangsordning ved beregning af folkepension. Har du forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension som 65-årig, beholder du pensionens skattefrie beløb (førtidsbeløb) til det fyldte 67. år. Har du mellemste førtidspension som 65-årig, beholder du invaliditetsbeløbet til det fyldte 67. år. Har du højeste førtidspension som 65-årig, beholder du invaliditetsbeløbet og erhvervsudygtighedsbeløbet til det fyldte 67. år.
Der findes to pensionsopsparingsordninger.
ATP
ATP er arbejdsmarkedets tillægspension. Det er frivilligt at indbetale til denne.
Dit bidrag 99 kroner
Kommunens andel 198 kroner
Supplerende arbejdsmarkedspension
Du har mulighed for at tilmelde dig den supplerende arbejdsmarkedspension, som også er frivillig.
Dit bidrag 198 kroner
Statens andel 396 kroner
Pensionsopsparingerne udbetales, når du bliver folkepensionist.
- Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
- Vejledning om førtidspension nr. 54 af 31.8.2007
- Borger.dk
Personlige tillæg
Personlige tillæg som varme- og helbredstillæg kan kun søges af førtidspensionister med pension FØR 1.1.2003 og folkepensionister. Tillæggene kan bevilges efter en vurdering af dine økonomiske forhold.
For at kunne forstå reglerne om varmetillæg og helbredstillæg, er det nødvendigt at kende den personlige tillægsprocent.
Har en pensionist ikke indtægter ud over et vist beløb, er tillægsprocenten 100 %. Tillægsprocenten er 100, når den årlige indkomst ud over pensionen ikke overstiger (takst 2024):
- 35.100 kr. for enlige
- 69.400 kr. for gifte eller samlevende
For enlige bliver tillægsprocenten nedsat med 1 % for hver 583 kroner, indkomsten overstiger 35.100 kroner årligt. Tillægsprocenten er 0, når indkomsten overstiger 91.300 kroner om året.
For gifte eller samlevende bliver tillægsprocenten nedsat med 1 % for hver 1.177 kroner, indkomsten overstiger 69.400 kr. om året. Tillægsprocenten er 0, når indkomsten overstiger 182.900 kroner om året.
Den personlige tillægsprocent står på pensionsmeddelelsen.
Varmetillæg kan søges, uanset om du bor i eget hus eller i lejet bolig. Du skal selv betale en del af varmeregningen. Som hovedregel beregnes varmetillægget ud fra gennemsnittet af de sidste 3 års varmeforbrug. Bor du sammen med andre, tages der højde for det.
Hvordan beregnes varmetillæg?
En eventuel formue har ikke betydning ved beregning af varmetillæg.
Varmetillæg ydes ud fra den personlige tillægsprocent.
Beløbsgrænserne for beregning af varmetillæg (takst 2024):
Årlig egenbetaling 8.700 kroner for gifte eller samlevende / 5.800 kroner for enlige
3/4 af udgifterne (beregningsgrundlag): 8.701 – 17.200 kroner for gifte eller samlevende / 5.801 – 17.200 kroner for enlige
1/2 af udgifterne (beregningsgrundlag): 17.201 – 23.000 kroner for gifte eller samlevende / 17.201 – 23.000 kroner for enlige
1/4 af udgifterne (beregningsgrundlag): 23.001 – 28.500 kroner for gifte eller samlevende / 23.001 – 28.500 kroner for enlige
Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge er tilkendt førtidspension før 1.3.1999, og hvor samlivsforholdet er påbegyndt før dette tidspunkt, betragtes som enlige.
Personlige tillæg kan ydes til dækning af rimelige og nødvendige udgifter.
Ved vurderingen af, om der er mulighed eller grundlag for at bevilge personligt tillæg, skal der foretages en konkret individuel vurdering af dine samlede økonomiske forhold. Du skal derfor aflevere oplysninger om dine faste indtægter og udgifter.
Helbredstillæg ydes målrettet til dig, som har helbredsrelaterede udgifter. Det er en betingelse, at indtægter udover pensionen er begrænsede, og at den likvide formue er under en fastsat grænse.
Tillægget dækker udgifter til medicin, tandlægebehandling, fysioterapi, kiropraktorbehandling, fodterapi og psykologhjælp. Forudsætning for, at der kan ydes helbredstillæg er, at lægemidlet eller behandlingen er tilskudsberettiget efter sundhedsloven. Desuden kan helbredstillæg ydes til tandprotese, briller og fodbehandling.
Bevilling af helbredstillæg sker efter ansøgning.
Din formue kan betyde, at du ikke er berettiget til helbredstillæg
Har du likvid formue over 99.200 kroner, er du ikke berettiget til helbredstillæg.
Helbredstillægget beregnes som 85 procent af din andel af den helbredsrelaterede udgift og afhænger af den personlige tillægsprocent.
Eksempel: Er den personlige tillægsprocent 100, udgør tillægget 85 procent af din egen andel af udgiften. Er den personlige tillægsprocent i stedet nedsat til 50, udbetales tillægget svarende til halvdelen af 85 procent af egen udgiften.
Helbredstillæg ydes i form af et tilskudskort, der fornyes automatisk hvert år.
Du skal have en skriftlig afgørelse og et afslag skal begrundes. Hvis du får afslag, kan du klage over afgørelsen. Klagefristen er fire uger.
Klagen sendes til kommunen, der skal genbehandle sagen. Hvis Kommunen fastholder sin afgørelse, skal sagen sendes til Ankestyrelsen.
- Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
- Lov om social pension
- Socialministeriets vejledning nr. 54 af 31.8.2007
- Borger.dk
Bistands- eller plejetillæg
Bistands- eller plejetillæg er tillæg, som kan tilkendes, hvis du har behov for andres hjælp til personlige fornødenheder. Behovet skal være af væsentligt omfang. Bistands- eller plejetillæg kan kun søges af personer, som får pension efter reglerne om førtidspension før 1.1.2003 og er under folkepensionsalderen. Har du fået tilkendt tillægget før du når folkepensionsalderen, kan du beholde tillægget sammen med folkepensionen.
Du kan have mulighed for bistandstillæg, hvis din situation er sådan, at du har et vedvarende behov for andres hjælp til personlig bistand. Der skal altså være tale om en væsentlig nedsættelse af funktionsevnen, som medfører, at du har behov for hjælp til personlige fornødenheder som af- og påklædning, toiletbesøg, at komme i bad, spise, forflytte dig og så videre. Det er ikke nok, at der skal ydes en håndsrækning i ny og næ. I vurderingen lægges vægt på, om en eventuel ægtefælle kan yde hjælpen, og om behovet for hjælp dækkes af hjemmeplejen i kommunen.
Plejetillæg kan tilkendes, hvis dit behov for hjælp til personlige fornødenheder er så massivt, at der er tale om behov for vedvarende pleje eller tilsyn, som nødvendiggør, at der er andre hos dig stort set hele døgnet.
Bistands- og plejetillæg tilkendes uafhængigt af indkomst- og formueforhold og er skattefrie ydelser. Beløbet udbetales af Udbetaling Danmark sammen med pensionen.
Aktuelle takster (1.1.2024):
Bistandstillæg: 3.659 kroner om måneden
Plejetillæg: 7.303 kroner om måneden
Bistandstillæg eller plejetillæg skal du søge i din kommune. Kommunen skal indhente de nødvendige oplysninger om dine helbredsmæssige forhold og beskrive dit behov for hjælp til personlige fornødenheder.
Det kan være en god idé selv at lave en beskrivelse over dit behov for hjælp for eksempel ved at tage et dagsforløb som udgangspunkt: “Om morgenen skal jeg have hjælp til XXX og XXX”.
Vær opmærksom på, at andre ikke nødvendigvis kan kende dine behov, så du skal selv beskrive det.
Bistandstillæg og plejetillæg bevilges fra førstkommende første efter afgørelsen og senest 3 måneder efter ansøgningsdato. En ansøgning, der er afleveret d. 15. april, kan tidligst bevilges med virkning 1. maj og senest 1. august, uanset om afgørelsen først er truffet efter 1. august.
Du skal have en skriftlig afgørelse og et afslag skal begrundes. Hvis du får afslag, kan du klage over afgørelsen. Klagefristen er fire uger.
Klagen sendes til din kommune, der skal genbehandle sagen. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, skal sagen sendes til Ankestyrelsen.
- Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
- Socialministeriets vejledning om førtidspension nr. 54 af 31.8.2007
Invaliditetsydelse
Invaliditetsydelse er en ydelse, som kunne tilkendes personer før 1.1.2003, der trods svær invaliditet valgte at blive på arbejdsmarkedet.
Muligheden for at få tilkendt Invaliditetsydelse bortfaldt i forbindelse med førtidspensionsreformen fra 1.1.2003. Personer, som var tilkendt ydelsen før 1.1.2003, bevarer ydelsen uændret.
Fra 1.7.2008 er reglerne om frakendelse af førtidspension og invaliditetsydelse afskaffet for alle med tilkendt førtidspension efter reglerne før 1.1.2003.
Ved væsentlig arbejdsindtægt kan pensionen gøres hvilende. Med hvilende pension forstås, at pensionen sættes i bero og kan genoptages uden yderligere ansøgning, hvis betingelserne for hvilende pension ændres.
Alle modtagere med hvilende pension skal tilkendes invaliditetsydelse uden forudgående individuel vurdering. Personer, der ved lovens ikrafttrædelse 1.7.2008 har hvilende pension, skal efter anmodning til kommunen tilkendes invaliditetsydelse.
Hvis du modtager invaliditetsydelse, vil du – hvis du skal have en pensionssag behandlet – være omfattet af pensionsregler gældende før 1.1.2003.
Invaliditetsydelse er skattefri og uafhængig af indtægter. Beløbet er 3.524 kr. om måneden (2024). Beløbet udbetales af Udbetaling Danmark.
Personer, der modtager invaliditetsydelse, har ikke status som pensionist. Det vil sige, at der ikke er mulighed for helbredstillæg og lignende men derimod mulighed for at søge dækning af merudgifter.
Ved beregning af merudgiftsydelse til modtagere af invaliditetsydelse skal der ikke ske modregning for invaliditetsydelse, da formålet med de to ydelser er forskellige. Se Ankestyrelsens afgørelse SM C-17-08.
Ved ansøgning om boligstøtte skal Udbetaling Danmark gøres opmærksom på, at du modtager invaliditetsydelse, da boligstøtte beregnes gunstigere for personer med invaliditetsydelse.
Invaliditetsydelse bortfalder ved overgang til folkepension.
- Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
- Vejledning om førtidspension nr. 54 af 31.8.2007
- Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsydelsens vejledning nr. 9003 af 7.1.2021