Har du et varigt fysisk eller psykisk handicap, som gør det svært for dig at færdes i din bolig? Så vær opmærksom på, at du kan kontakte din kommune for vejledning om boligindretning og -ændringer.
Det kan handle om boligændringer som for eksempel opsætning af håndtag, kiler ved dørtrin eller tilbygning eller ændring af nybyggeri.
Det er vigtigt, at du kontakter din kommune, inden du går i gang med væsentlige ændringer. Har du planer om nybyggeri, så søg vejledning, inden du går i gang. Ved nybyggeri koster det måske ikke mere, hvis der allerede ved planlægningen er taget højde for dine behov.
Har du brug for større, omfattende og bekostelige ændringer, kan det være, at du skal flytte til en anden bolig.
Vær opmærksom på, at bestemmelserne i lovgivningen om nødvendig boligændring ikke er det samme som det, du måske synes, er det mest hensigtsmæssige eller ønskelige.
Kommunerne har mulighed for et udstrakt skøn, og der vil kunne være forskel fra kommune til kommune.
Voksne og børn med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan være berettiget til boligændringer.
Udgifter i forbindelse med nødvendig flytning som alternativ til boligændring kan muligvis søges som merudgifter.
I ganske særlige tilfælde kan der ydes hjælp til skift af bolig. Det drejer sig om en begrænset personkreds, og din kommune skal vejlede dig om det.
Dine økonomiske forhold har ingen betydning.
Bor du i en ejerbolig og betyder boligændringerne, at din ejendom stiger i værdi, skal du være opmærksom på, at det kan betyde, at der tages pant i din ejendom.
I lejeboliger skal udlejer som udgangspunkt give tilladelse til væsentlige ændringer.
- Hjælpen kan ydes uanset boligtype.
- Hjælpen bliver givet i eget hjem – der hvor du varigt opholder sig.
- Boligindretning vedrørende mur- og nagelfaste genstande skal du selv sørge for vedligeholdelse af.
- Du skal søge, inden du går i gang med ændringer, og du skal have en bevilling.
- Udgifterne skal være rimelige i forhold til de opnåede brugsmæssige fordele.
- Der kan være tale om reetablering efter nærmere fastsatte betingelser, der aftales inden du går i gang med boligændringerne.
- Reetablering af ejerbolig sker kun helt undtagelsesvist.
- I forbindelse med afgørelse, sørg for at have aftaler om, hvordan du forholder dig ved eventuel senere flytning til anden bolig
- Hjælp til skift af bolig er et kompliceret regelsæt. Ved hjælp til køb af anden ejerbolig, bør juridisk bistand overvejes.
- Du har mulighed for at vælge materialer og håndværkere, men i så fald skal du selv betale merudgifterne.
Ansøgning om boligændringer sendes til din bopælskommune. Som regel er det en ergoterapeut, som er sagsbehandler. Hvis det drejer sig om store og omfattende ændringer er sagsbehandlingstiden ofte lang. Det er nødvendigt med tegninger, godkendelser og tilbud, og ofte skal ansøgningen behandles i det politiske udvalg.
I særlig komplicerede sager kan der rettes henvendelse til VISO – den nationale videns- og specialrådgivning.
Du skal have en skriftlig afgørelse, og et afslag skal begrundes. Hvis du får afslag, kan du klage over afgørelsen. Klagefristen er fire uger
Klagen sendes til kommunen, der skal genbehandle sagen. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, skal sagen sendes til Ankestyrelsen.
- Lov om social service § 116.
- Bekendtgørelse nr. 1076 og 1077 af 14.9.2010
- Vejledning nr. 10328 af 19.12.2017
- DUKH se deres hjemmeside