BPA-ordningen har til formål at give personer med et svært fysisk handicap mulighed for at leve et så almindeligt liv som muligt. BPA kræver, at du er i stand til at være arbejdsleder. Arbejdsgiverrollen kan du overlade til andre.
Hvordan søger jeg en BPA?
Du skal søge om BPA i din bopælskommune.
Hvem kan bevilges BPA?
Personer med svært fysisk handicap såkaldt: betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i høj grad er afhængig af hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner.
Det handler om behov for hjælp ud over, hvad du kan få dækket af ledsageordning, praktisk, personlig hjælp og pleje, herunder hjælp til mange spredte opgaver i løbet af dagen. Den hjælp, som du har behov for, skal have en så personlig karakter, at det er af stor betydning at du selv kan vælge dine hjælpere.
Kommunen kan tilbyde BPA til personer, der ikke er omfattet af personkredsen, hvis kommunen vurderer, at det er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp.
Betingelserne er, at du
- har et svært bevægelseshandicap
- har et massivt plejebehov samt behov for overvågning og ledsagelse
- har et hjælpebehov, som ikke kan dækkes ved de almindelige hjælpeforanstaltninger såsom hjemmehjælp og ledsageordning evt. kombineret med bistands- eller plejetillæg.
- skal kunne fungere som arbejdsleder
Kommunen har ansvaret for at foretage en nøje individuel og helhedsorienteret vurdering af dit behov.
Der bliver taget udgangspunkt i, hvad du selv kan klare, og hvad hjælperne skal, hvor mange timer og hvornår på døgnet.
Ægtefæller er ikke forpligtet til at påtage sig omfattende pleje, overvågnings- og ledsageopgaver.
Du kan godt kombinere BPA med hjemmehjælp, hvis du ønsker det.
Er du bevilget bistands- eller plejetillæg, skal det i hvert enkelt tilfælde vurderes, i hvilket omfang tillæggene skal indgå i udmålingen. Der kan ikke ydes BPA til samme formål, som dækkes af bistands- eller plejetillæg. Hvis din familie hjælper dig uden løn, skal der tages hensyn til det ved udbetaling af bistands- eller plejetillæg.
Kommunen skal ved beregning af tilskuddet til hjælpernes løn sikre den nødvendige rummelighed i udmålingen, så der udover grundløn udmåles tidsbestemte tillæg, funktions- og kvalifikationstillæg, anciennitet, arbejdsmarkedspension, løn under sygdom samt barnets første og anden sygedag, så det på den måde bliver muligt at dække personens individuelle behov. Herudover kan der i et vist omfang være behov for at sikre udmåling af omkostninger forbundet med vikardækning.
Der skal samtidig tages stilling til dækning af ekstra udgifter ved ordningen så som forsikringer, hjælpernes billetter eller andre udgifter, der direkte relaterer sig til hjælpeordningen.
Personer, som har hjælpeordning, har også mulighed for at søge dækning af merudgifter i henhold til servicelovens § 100 forudsat, at udgifterne overstiger bagatelgrænsen. Du kan læse mere om merudgiftsydelse her på hjemmesiden.
Du bestemmer, hvem du vil have ansat. Du kan godt ansætte din ægtefælle, samlever eller andre pårørende, hvis du ønsker det.
Du skal kunne fungere som arbejdsleder. Det vil sige, at du skal ansætte, lægge vagtplaner, afholde personalemøder og lignende.
Du kan vælge at lade andre varetage arbejdsgiveropgaverne. Det kan være en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der så sørger for ansættelsesbeviser, lønudbetaling og lignende.
Hvis du flytter til en anden kommune, skal den kommune, som du kommer fra, fortsætte med at udbetale tilskud, indtil din nye kommune har truffet en afgørelse.
Derfor er det vigtigt, at du så tidligt, som det er muligt sørger for, at de to kommuner kan samarbejde. Det er også en god ide, at du selv har alle dine sagsakter, som du så kan aflevere til din nye kommune.
Du kan godt tage din hjælp med til udlandet i særlige tilfælde. Det kan for eksempel dreje sig om kortvarige ferieophold eller nødvendig behandling, som ikke er mulig her i landet.
Det er vigtigt, at du kontakter din kommunen, inden du tager ophold i udlandet.
Du skal have en skriftlig afgørelse, og et afslag skal begrundes. Hvis du får afslag, kan du klage over afgørelsen. Klagefristen er fire uger.
Klagen sendes til kommunen, der skal genbehandle sagen. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, skal sagen sendes til Ankestyrelsen.
Med virkning fra 1. januar 2018 er indført et minimumsvarsel på 14 uger.
Det betyder, at en afgørelse om nedsættelse eller frakendelse af din hjælp først får virkning 14 uger efter afgørelsen.
Det handler om følgende ydelser:
- § 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere
- § 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA)
- § 114 om støtte til bil, hvor støtten frakendes, inden perioden for ny anskaffelsen er udløbet
Det fremgår også af ændringerne, at de 14 uger indeholder krav til kommunerne om, at de skal behandle klagen inden for en frist af to uger, og at Ankestyrelsen forventer at have afgjort sagen indenfor de 14 uger.
- lov om social service § 96
- Social- og Ældreministeriets bekendtgørelse nr. 1292 af 19.9.2022
- Børne- og Socialministeriets skrivelse nr. 10344 af 22.12.2017
- Udlandsbekendtgørelse nr. 1296 af 15.12.2009
- Kunsten at modtage og give hjælp – en håndbog for hjælpere og brugere, der benytter hjælpeordninger. Hanne Klitgaard Larsen, bogen kan lånes på biblioteket.
- DUKH se deres hjemmeside
- Borger.dk