Hjælpemidler er produkter, som er fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe nedsat funktionsevne. Forbrugsgoder er produkter, som forhandles bredt til hele befolkningen.
Med virkning fra 1. januar 2018 er det muligt for kommunerne at behandle ansøgninger hurtigere.
Det drejer sig om ansøgning om enkle hjælpemidler. Her kan sagsbehandling ske ved underskrift på en tro- og loveerklæring.
Det vil tillige være muligt at bevilge hjælpemidler og forbrugsgoder ved midlertidig nedsat funktionsevne.
Hjælpemidler og forbrugsgoder skal du søge i din bopælskommune.
Opholder du dig i en anden kommune end din opholdskommune skal din bopælskommune vejlede dig om, hvem der behandler ansøgningen. Læs Ankestyrelsens principafgørelse R-04-00 og R-06-02.
Betingelsen er, at hjælpemidlet i væsentlig grad afhjælper:
- varige følger af den nedsatte funktionsevne
- i væsentlig grad letter den daglige tilværelse
- er nødvendige for, at du kan udføre et erhverv
Efter 1. januar 2018 kan du få bevilget et hjælpemiddel til midlertidigt brug, hvis du for eksempel i en kortere periode har brug for et hjælpemiddel for at kunne passe dit arbejde. Enkle hjælpemidler kan tillige bevilges på baggrund af en tro- og loveerklæring.
Ændringen er indført for at hjælpe med en smidigere og hurtigere sagsbehandling.
Du skal være opmærksom på at det er dig, der skal skrive alle nødvendige oplysninger, så kommunen kan tage stilling til din ansøgning. Spørg eventuelt hos kommunen hvilke oplysninger, de gerne vil have fra dig.
Du kan få hjælp til det billigste hjælpemiddel, som kan dække dit behov. Du kan få hjælp til reparation og nødvendig udskiftning. Du skal selv betale udgifter til drift og vedligeholdelse.
Forbrugsgoder er normalt betegnelsen for en vare, som bruges af befolkningen som helhed. Der vil ikke kunne ydes hjælp til for eksempel almindelige stole, borde, senge, fjernsyn, telefon og lignende.
Ankestyrelsen følger udviklingen i samfundet, læs for eksempel Ankestyrelsens principmeddelelse 36-22.
Som hovedregel kan bevilges 50 procent af prisen på et almindeligt standardprodukt. Udgiften skal være mindst 500 kroner.
Flere mindre ting kan tilsammen betragtes som en ansøgning.
Der kan ikke ydes hjælp til udskiftning/reparation.
Forbrugsgoder betragtes som noget du ejer.
Hvis det forbrugsgode, man har behov for, udelukkende fungerer som hjælpemiddel, gælder særlige regler.
Læs Ankestyrelsens principafgørelse 40-19, hvor praksis er samlet vedrørende støtte til el-køretøjer, trehjulede knallerter og cykler til brug for befordring i nærområdet.
Du kan tage dit hjælpemiddel med ved midlertidigt ophold i udlandet. Det kan for eksempel dreje sig om kortvarige ferieophold eller nødvendig behandling, som du ikke kan få her i landet. Ved permanent ophold i et andet EU-land kan alene medtages særlige personlige hjælpemidler.
Forbrugsgoder kan du tage med til udlandet uanset varighed.
Du skal have en skriftlig afgørelse og et afslag skal begrundes. Hvis du får afslag, kan du klage over afgørelsen. Klagefristen er fire uger
Klagen sendes til kommunen, der skal genbehandle sagen. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, skal sagen sendes til Ankestyrelsen.
- Lov om social service §§ 112 og 113
- Børne- og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1247 af 13.11,2017
- Udlandsbekendtgørelse nr. 1368 af 28.11.2023
- Børne- og Socialministeriets vejledning om hjælpemidler og forbrugsgoder nr. 10324 af 14.12.2017
- DUKH se deres hjemmeside
- Vær også opmærksom på Sundhed og Forebyggelsesministeriets cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber/hjælpemidler nr. 9079 af 22.2.2013