Det er en betingelse, at du har det, som lovgivningen kalder ”en betydelig nedsat funktionsevne” og at dine udgifter er en følge af din sygdom.
Du skal være mellem 18 år og folkepensionsalderen og ikke modtage førtidspension bevilget før 1. januar 2003.
Merudgifterne skal overstige et minimumsbeløb, der reguleres årligt.
Din indkomst har ingen betydning for, om du kan modtage tilskud til merudgifter.
Tilskuddet er skattefrit
Funktionsevnenedsættelsen skal være af indgribende karakter i den daglige tilværelse og medføre hjælpeforanstaltninger af ikke uvæsentlig karakter. Det handler ikke om diagnose, men funktionsevne.
Hvad betyder indgribende karakter?
For at vurdere om funktionsevnen er nedsat, skal udarbejdes et såkaldt samtaleskema. Der skal laves en samlet helhedsvurdering af din funktionsevne på en række områder, så det er muligt at danne sig et billede af, hvordan din dagligdag og tilværelse fungerer. For eksempel kan nævnes, at det skal fremgå, hvordan du klarer forskellige situationer i dagligdagen. Skemaet er bygget op omkring spørgsmål om, hvordan du klarer personlig hygiejne, almindelig husholdning, rengøring, indkøb, mulighed for at benytte offentlig befordring, deltagelse i fritidsaktivitet, ja kort sag handler det alt i din dagligdag.
Du skal være omhyggelig med at besvare spørgsmålene. Lider du også af træthed, er det vigtigt at beskrive, hvor nødvendig struktur og planlægning er.
Hjælpeforanstaltninger af ikke uvæsentlig karakter er både hjælp fra det offentlige system (fleksjob, pension, hjælpemidler, bil og lignende), men det er også væsentligt at beskrive, hvordan din familie og andre i dit nærmiljø er nødt til at hjælpe dig. Se Ankestyrelsens afgørelse SM C-222-09 og SM C-50-12.
Hvem er omfattet?
Personer, der:
- bor hjemme, i bofællesskab eller på institution (boform er uden betydning).
- er mellem 18 og folkepensionsalderen (dog ved opsat folkepension op til højst 75 år).
- har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
- har langvarig lidelse, som er af indgribende karakter og medfører betydelige hjælpeforanstaltninger.
- er bevilget Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter lov om social service §§ 95 eller 96 (også for førtidspensionister efter reglerne før 1. januar 2003).
- modtager invaliditetsydelse.
Hvem er ikke omfattet?
- pensionister tilkendt pension efter reglerne før 1. januar 2003 (dog undtaget personer, der er bevilget Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) i henhold til lov om social service § § 95 eller 96).
- personer, hvis invaliditetsydelse ændres til førtidspension.
- at medvirke til, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.
- at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få dækket de nødvendige merudgifter, som er en forudsætning for at få dagligdagen til at fungere.
- at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan hans eller hendes behov bedst kan dækkes.
- at personer med varigt nedsat funktionsevne, som yder en særlig indsats for at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, kan forblive på arbejdsmarkedet.
Merudgifter skal være udgifter, som er direkte forbundet med den nedsatte funktionsevne/handicappet.
Nedenstående liste er ikke udtømmende, men de eksempler som blev nævnt i forbindelse med vedtagelse af loven. Ankestyrelsen har ved afgørelser lagt praksis på området, så nedenstående skal kun betragtes som eksempler.
- egenbetaling til tilskudsberettiget medicin
- befordringsudgifter til behandling, arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter
- diætkost efter lægelig dokumentation
- handicaprettede kurser
- beklædning og fodtøj
- daglige håndsrækninger, som er nødvendige for at få en hverdag til at fungere for eksempel at skifte elpære, pudse vinduer (udvendig), vaske gardiner og lignende opgaver. Vær opmærksom på brug af Servicefradrag via SKAT. Det forudsættes, at medlemmer af husstanden deltager i opgaveudførelsen i hjemmet
- nødvendige håndsrækninger som snerydning af fortov, flisegang, lettere havearbejde og lignende (hvis ansøger har arbejde skal der tages hensyn til behovet for hvile)
- forsikringer for eksempel dyrere bilforsikring på grund af stor bil
- ekstra tøjvask
- nødvendige udgifter som følge af flytning på grund af handicap for eksempel indskud i lejebolig (forudsat, at der ikke kan bevilges kommunegaranteret lån) fraflytningsregning, leje af flyttebil og lignende
Bemærk, at indvendig vinduespudsning IKKE anses for at være en merudgift, men derimod en hjælp, som bør ydes via praktisk hjælp (hjemmehjælp). Mange kommuner tilbyder, trods dette, ikke indvendig vinduespudsning som praktisk hjælp.
Der er altså tale om udgifter, som ikke kan dækkes af andre tilskudsordninger, det skal være udgifter, som du ikke ville have haft, hvis du ikke havde haft din varige sygdom.
Kommunen beregner din merudgiftsydelse ud fra størrelsen af de sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter, du har som følge af din funktionsnedsættelse.
For at du kan komme ind i ordningen, skal du sandsynliggøre nødvendige merudgifter på mindst 7.296 kroner årligt eller 608 kroner om måneden (takst 1.1.2024). Det bliver kaldt bagatelgrænsen. Det er både de løbende udgifter og enkeltudgifter.
Fra 1. januar 2024 anvendes standardbeløb ved sandsynliggjorte merudgifter om måneden på 2.846 kroner og derunder, således:
- Merudgifter fra 608 kroner til 1.707 kroner om måneden giver et standardbeløb på 1.138 kroner om måneden.
- Merudgifter fra 1.707 kroner til 2.846 kroner om måneden giver et standardbeløb på 2.277 kroner om måneden.
Ved merudgifter over 2.846 kroner om måneden skal alle udgifter dokumenteres. Husk derfor at gemme kvitteringer.
Hvis dine merudgifter stiger
Højst en gang om året kan du få reguleret beløbet for de løbende udgifter, hvis du kan sandsynliggøre, at du har stigende merudgifter. Du får kompensation med tilbagevirkende kraft, hvis dine merudgifter bliver godkendt af kommunen.
Hvis du har enkeltstående merudgifter
Hvis du i løbet af året får en enkeltstående merudgift, kan du søge kommunen om kompensation.
Vær også opmærksom på Ankestyrelsens principafgørelser vedr. merudgiftsydelser. Afgørelserne kan læses på Ankestyrelsens hjemmeside.
Hvornår ophører en merudgiftsydelse?
Du er ikke længere berettiget til merudgiftsydelse, når du bliver folkepensionist. Ligesom eventuel tilkendelse af førtidspension efter reglerne før 1. januar 2003 også betyder bortfald af ydelsen. Merudgiftsydelsen ophører også, hvis betingelserne ikke længere er til stede eller dine udgifter ikke længere overstiger bagatelgrænsen.
Ombudsmanden har i forbindelse med frakendelse udarbejdet en redegørelse om sagsbehandlingskrav i denne sammenhæng.
Ved flytning skal udbetalingen fortsætte fra fraflytningskommunen, indtil tilflytningskommunen har behandlet sagen.
Det er en god ide at få kopi af sine sagsakter til brug for behandling af sagen i tilflytningskommunen.
Du kan tage ydelsen med til udlandet i særlige tilfælde. Det kan for eksempel dreje sig om kortvarige ferieophold eller nødvendig behandling, som ikke er mulig her i landet.
Det er vigtigt, at du kontakter din kommune, inden du rejser.
Du skal have en skriftlig afgørelse og et afslag skal begrundes. Hvis du får afslag, kan du klage over afgørelsen. Klagefristen er fire uger.
Klagen sendes til kommunen, der skal genbehandle sagen. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, skal sagen sendes til Ankestyrelsen.
- lov om social service § 100
- Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 931 af 19.6.2020
- Børne- og Socialministeriets vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse nr. 10280 af 14.12.2017
- Social- og Indenrigsministeriets skrivelse nr. 9033 af 16.1.2013
- Udlandsbekendtgørelse nr. 1296 af 15.12.2009
- DUKH se deres hjemmeside
- Borger.dk