Hvis du kommer i praktik eller skriver en opgave i afdelingen for Fundraising, bliver du en del af et engageret team.

Vi brænder for at samle penge ind til forskning i sclerose og hjælp til de mennesker, som lever med sygdommen.

Hos os får du indflydelse, egne ansvarsområder og sparring på højt niveau. Vores værktøjer er kampagner, events og indsamlinger, så vi har brug for mange forskellige profiler til at løfte opgaverne.

Måske er du en af dem?

Et praktikforløb hos os

Hos os får du en praktikvejleder, som følger dig i hele forløbet og sørger for, at du kommer rundt i alle discipliner. 

Konkret vil du komme til at arbejde med både branding, fundraising, events, digitale kampagner og meget mere. Du har også mulighed for at fordybe dig i et fagområde og få sparring af de bedste i Danmark. Vi finder frem til det bedste forløb sammen med dig.

Skriv opgave sammen med os

Hvis du er ved at skrive en opgave på din uddannelse, som handler om fundraising, branding eller måske digital markedsføring og SoMe, så kan vi helt sikkert hjælpe dig – og måske bruge resultaterne af din opgave i vores arbejde. 

Vi elsker at lære noget nyt og vil glæde os til at lytte til dine pointer og input. Samtidig lover vi at give dig indsigt i vores metoder og erfaringer, så vi sammen kan skabe nye veje.

Kontakt vores chef for fundraising, kommunikation og partnerskaber

Mogens Damgaard

Send en ansøgning til Mogens, hvor du fortæller mere om dig selv, og hvilke områder du interesserer dig for.