Hvad er MOG-antistof-sygdom?
MOG-antistof-sygdom (MOGAD) er en autoimmun sygdom, hvilket betyder, at der er en fejl i immunsystemet. Immunsystemet angriber ved en fejl et protein, der hedder Myelin Oligodendrocyt Glycoprotein (MOG). Myelin er den isolerende hinde, der sidder udenpå alle nerveceller og sikrer, at signalerne mellem nerverne kan komme hurtigt frem. MOG sidder på overfladen af myelinet. Når immunforsvaret angriber MOG, betyder det, at immunforsvaret producerer antistoffer rettet mod proteinet.
Navnet MOGAD er en forkortelse for det engelske MOG antibody-associated disease. Den engelske betegnelse anvendes også i danske sammenhænge.
Antistoffer beskytter normalt mod virus og bakterier, men antistoffer mod MOG kan få myelin-hinderne til at gå i stykker og løsne sig fra nervecellerne. Denne proces kaldes demyelinisering og kan føre til nedsat ledningsevne i nerverne. Når nerverne ikke kommunikerer optimalt, kan det påvirke en lang række af kroppens funktioner.
Ved MOGAD angribes nerverne i centralnervesystemet. Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven, og det er herfra en række af kroppens funktioner styres. Ofte vil det være synsnerverne, der rammes, men rygmarven eller hjernen kan også blive ramt. Det betyder, at MOGAD kan komme til udtryk med meget forskelligartede symptomer, der kan ramme både sanser og funktionsevne.
MOGAD kan komme til udtryk, så sygdommen på baggrund af symptomerne kan forveksles med andre demyeliniserende sygdomme. Nogle vil opleve synsnervebetændelse eller rygmarvsbetændelse, så sygdommen minder om NMO(SD) eller transversel myelitis. Andre vil opleve diffuse scleroselignende symptomer, mens der for børn oftest er tale om en forveksling med ADEM. MOGAD er dog en selvstændig diagnose, hvor immunforsvarets fejlangreb adskiller sig fra de øvrige diagnoser. Det betyder, at selvom symptomerne er de samme, er behandlingen anderledes.
MOGAD giver i mange tilfælde kun et enkelt sygdomsudbrud, der kan behandles, så der ikke kommer varige symptomer. Efterfølgende er det dog nødvendigt at holde øje med nye sygdomsudbrud og eventuelt behandle for at undgå disse.
I andre tilfælde vil sygdommen vise sig som attakker. Når man får flere tilbagevendende attakker, skyldes det, at selvom man har MOGAD, er nerverne ikke konstant under angreb fra kroppens immunforsvar. Under et attak er sygdommen aktiv, og der opstår nye skader på nervesystemet. I perioden mellem to attakker er sygdommen i dvale, og der opstår ikke nye skader. For personer med MOGAD betyder det, at deres tilstand forværres under et attak, og at tilstanden herefter vil være stabil indtil næste attak.
MOGAD er en sjælden sygdom, som ikke mange har hørt om. Det kan gøre det vanskeligt at tale med de fagpersoner, som man har brug for hjælp fra. Scleroseforeningen har derfor lavet en kort beskrivelse af MOGAD, som kan medbringes til for eksempel en praktiserende læge, en fysioterapeut eller en kommunal sagsbehandler. Hent vores oplysningsark om MOGAD, der kan give et hurtigt overblik over sygdommen.
Selvom videnskaben i dag kan forklare en del af de symptomer, der opstår ved MOGAD, så er der ingen, der kan forklare, hvorfor sygdommen opstår. MOGAD er en autoimmun sygdom, hvilket betyder, at kroppens eget immunforsvar forsøger at bekæmpe en eller flere af kroppens egne celler. Hvad der præcis sætter gang i immunforsvarets fejlangreb, er der ingen der ved med sikkerhed.
Immunforsvarets angreb kaldes et attak. Efter det første attak kan sygdommen være i ro i en længere periode, inden der kommer et nyt attak. Ligesom man ikke kender årsagen til det første attak, ved man heller ikke, hvad der kan igangsætte nye attakker.
Der er ikke noget, der tyder på, at sygdommen er arvelig. Sygdommen kan ramme alle aldersgrupper, både børn og voksne, og mænd og kvinder rammes lige hyppigt.
Et attak påvirker personer med MOGAD meget forskelligt. Både attakker og perioderne mellem attakker kan variere meget i længde. Typisk tager et attak til i løbet af kort tid. Det kan tage fra få timer til nogle dage. Attakket vil aftage igen, men selv med behandling kan der kan gå uger eller måneder, inden det er helt væk. Mellem attakkerne vil de fleste ikke kunne mærke sygdommen, men for nogle efterlader attakkerne permanente skader i form af nedsat funktionsevne.
Hvilke symptomer, der viser sig i forbindelse med et attak, afhænger af, hvor attakket sker. Et attak i synsnerverne vil påvirke synet. Synet kan blive sløret, eller farverne kan ændre karakter eller opleves grålige. Synsnervebetændelse kan også give smerter omkring øjnene.
Et attak i rygmarven kan påvirke førligheden. Der kan mangle kraft i arme og ben, eller der kan opstå en snurrende eller følelsesløs fornemmelse. Nogle oplever det som om kroppen bliver klemt. Rygmarvsbetændelse kan desuden medføre tab af kontrol over blære eller tarm.
Ja. Scleroseforeningen er også en forening for mennesker med MOGAD. Hvis du er medlem med MOGAD, kan du derfor også gøre brug af foreningens tilbud for mennesker med sclerose.
Du kan læse mere om, hvordan MOGAD er beslægtet med sclerose, og hvorfor Scleroseforeningen også er en forening for mennesker med MOGAD herunder.
Find andre med MOGAD på Facebook
På Facebook kan du finde en gruppe for mennesker med NMO og MOGAD i Danmark.