Skolarstipendierne skal søges af en hovedvejleder tilknyttet danske universiteter, afdelinger og/eller laboratorier. De indkomne ansøgninger bedømmes af en komite under Forskningsrådet bestående af formand, næstformand og patientrepræsentant.
Der kan søges om midler til forskning i sclerose indenfor:
- Basalforskning
Forskning i sygdomsårsager (ætiologi) og sygdomsprocesser (patofysiologi). - Klinisk forskning
Herunder forskning i nye sygdomsmodificerende behandlinger, medicinafprøvninger, kortlægning af sygdomsforløb, symptombehandling samt rehabilitering. - Epidemiologisk og integreret MS-forskning
Epidemiologiske projekter, herunder særligt projekter, der inddrager Scleroseregisteret og Sclerosebehandlingsregisteret. - Alternativ og komplementær behandling
Videnskabelige forsøg, der øger indsigten i alternative eller komplementære behandlingsformer ved MS, forudsat at projekterne opfylder almindelige videnskabelige kvalitetskrav.
Bevillingsperiode
Puljen kan søges både i foråret og efteråret. De indkomne ansøgninger bedømmes af en komite under Forskningsrådet, som efter vurdering tildeler midler til opstart i det følgende semester.
Bedømmelseskriterier
Ved uddeling af forskningsmidler lægger Forskningsrådet vægt på:
- Projektets originalitet og forskningsmæssige kvalitet
- Hovedvejleders kvalifikationer
- Den studerendes CV og karakterer
- Udførelse i etablerede forskningsmiljøer med inddragelse af anerkendte forskere
- Potentiale for forbedring af behandling målrettet mennesker med MS
- Aktiv inddragelse af patienter og/eller pårørende såfremt relevant
Ansøgningsfrist og bevillingsperiode
Ansøgningsfrist: 9. november
Bevillingsperiode: Midlerne skal anvendes i 2027
Puljens størrelse
Stipendiet er på fuld tid og kan løbe i 6-12 måneder. Der kan ansøges om op til 170.000 kr., hvoraf løn kan udgøre op til 12.000 kr. pr. måned og driftsudgifter op til 26.000 kr. i alt.