Vi glæder os til at afholde Børnecamp i Dronningens Ferieby i 2025.

Vi skal ud i naturen, indtage skov og strand, lave mad over bål. Og mon ikke der skal bades, findes en skat, spilles bold og laves noget kreativt? 

Der arrangeres desuden mindre grupper, hvor børnene får mulighed for at møde hinanden i en gode snakke om nogle af de udfordringer, man kan møde, når mor eller far har sclerose.

Børn mellem 11 og 14 år kan deltage på campen. Det er vigtigt, at alle børn møder med et ønske om selv at deltage og en indstilling om at være aktive under hele opholdet.

Hvert barn skal bo i et feriebyens feriehuse med 3-4 andre børn og en voksen. Hverdagsmad og drikke er inkluderet i opholdet.

Ansøgningskriterier

Det er et kriterium, at barnet har en forælder med sclerose, som har et husstandsmedlemskab i Scleroseforeningen. Derudover skal barnet kunne undvære sine forældre i fem dage. Barnet skal være klar på fastlagte aktiviteter hver dag og kunne indgå i et fællesskab med 29 andre børn i aldersgruppen 11 til 14 år.

Mulighed for transport

Der bliver opsamling i bus fra Fredericia til Grenaa og fra Valby til Grenaa (denne afgang sejler fra Odden). Der vil blive arrangeret opsamling op gennem Jylland, og på Sjælland har vi opsamling i Ringsted. Steder og tidspunkter kommer senere.

Pris

Scleroseforeningen betaler opholdet, men barnet skal selv have lommepenge med til slik og lignende.