I samarbejde med Sager der Samler inviterer Scleroseforeningen dig i alderen 18-35 år til et udviklingsmøde den 22. oktober kl. 16.00–20.00 i Aarhus.

Mødet er for dig med kronisk sygdom inde på livet, enten som patient eller pårørende, og du behøver ikke have erfaring med hverken politik eller valgmøder – det vigtigste er, at du har lyst til at dele, hvad der optager dig. Derfor forventer vi heller ikke, at emnerne og spørgsmålene til valgmødet kun skal handle om sundhed og det et leve med en alvorlig sygdom tæt inde på livet.

Det er med andre ord dig, der beslutter, hvad politikerne skal tale om.

På mødet kommer vi blandt andet ind på:

  • Hvad optager jer?
  • Hvilke udfordringer står I overfor?
  • Hvad bør politikerne høre direkte fra jer?

Vi byder på forplejning undervejs og aftensmad bagefter.