UNG TEMA weekend er til dig, der er ung med sclerose, som har lyst til at møde andre unge i samme situation og blive klogere på, hvordan du lever godt med sygdommen.

Weekenden foregår i Dronningens Ferieby i Grenaa og vil inkludere både faglige og sociale aktiviteter.

Denne UNG TEMA weekend har fokus på fællesskab, som bliver belyst på flere forskellige måder gennem både oplæg og gruppeaktiviteter. Læs mere i programmet her.

Weekenden er for dig, som har lyst til at hylde, undersøge og dykke ned i fællesskabet og lyst til at få nye oplevelser sammen med andre mennesker. Du behøver ikke at kende nogen i forvejen – det gør de fleste deltagere i vores UNG TEMA weekender ikke. Mikkel, Emma og Malene fra Scleroseforeningens Ungeudvalg vil sørge for, at alle føler sig velkomne og inkluderet.