Motiveret af at få udryddet sclerose
Anettes søster har sclerose, og det samme havde deres mormor. Som nær pårørende ligger Anettes motivation da også først og fremmest i at være med til at kæmpe for, at forskningen en dag fører til en verden uden sclerose. Det kan hun være med til som frivillig.
Ledelse i spil som kompetence
Det kom som en overraskelse for Anette, hvor meget hun som frivillig kan sætte kompetencer fra sit arbejdsliv i spil. Hun bruger rigtig meget af det, hun kan inden for administration, kommunikation og ledelse. Særligt ledelse er noget, hun som formand har meget fokus på. At lede samarbejdet i bestyrelsen, så det bliver både seriøst og sjovt at lave frivilligt arbejde, og så alle medlemmer i bestyrelsen får lov at bidrage med det, de kan. På den måde får de i fællesskab skabt nogle gode resultater, der gør en forskel.