Kære brevkasse

Jeg fik lavet en MR-scanning af hjernen i oktober. Der opdages overraskende uspecifikke hvide pletter – i et antal og størrelse, der ikke er alderssvarende (jeg er 36 år). Lægen ønskede at finde forklaringen og nævnte mulig primær progressiv sclerose. Jeg fik lavet en neurologisk test, og der var noget med mit venstre ben (det var mere spændstigt og kunne ikke slippe så godt som højre). Jeg fik taget en masse blodprøver, der viste, at jeg har forhøjet homocystein i blodet. Nu får jeg tilskud af D-vitamin. Trombocyttallet var minimalt forhøjet men uden betydning (fornemmede at det var vigtigt i forhold til udredningen). Slutteligt fik jeg i sidste uge lavet MR-scanning af rygmarven.

Nu afventer jeg, om jeg skal have taget en prøve af rygmarvsvæsken. Er ikke blevet ringet op af lægen endnu, men jeg kan i min journal se, at min sidste scanning er gennemgået. Jeg forstår ikke, hvad der står, men der er ingen sikker medullær patologi eller spinalstenose.

Og nu mit spørgsmål: Jeg har ingen symptomer på sclerose (hvad jeg ved af). Kan jeg gå rundt med sclerose uden at have haft symptomer endnu? Kan de hvide pletter på hjernen være andet, når nu blodprøverne ikke viser noget? Mit blodtryk er i øvrigt fint. Kan jeg stadig være heldig, at pletterne ingen betydning har? Ser man indimellem det?

Svar fra lægen

I erkendelse af at disse situationer forekommer (MR scannere er blevet mere udbredte og teknisk bedre til at se pletter helt ned til få mm), opererer man med et begreb Radiologically isolated syndrome (RIS). Det vil sige hvide pletter, der ligner scleroseforandringer, men ikke er ledsaget med symptomer på sclerose. Man har af gode grunde endnu ikke fulgt patienterne livslangt, men det tyder på, at risikoen for at udvikle sclerose hos disse patienter er højere end hos raske uden læsioner på MR. Diagnosen sclerose kan være vanskelig at stille selv for eksperter, og nogle gange må man ty til “time will show”. Diagnosen stilles efter nogle internationale kriterier. Symptomer, fund ved lægelig undersøgelse og resultater af MR scanning og rygvæskeundersøgelse indgår.

De hvide pletter kan f.eks. også være på baggrund af karforandringer, en godartet sygdom, der hedder sarkoidose, eller tidligere infektion. Vejen frem er rygvæskeundersøgelse, der hos nogle vil påvise de forandringer, der typisk er ved sclerose (forekomst af øget mængde antistof (forhøjet IgG- index) og ændret fordeling af antistof (oligoklonale bånd)). Men de 2 sidstnævnte forandringer kan også ses ved infektioner, sågar omend sjældent hos raske.

Pga. øget spænding (nok det en neurolog vil kalde øget tonus) i det ene ben, kan man søge at verificere, at det stammer fra hjerne/rygmarv ved stimulere musklerne ved et magnetisk stød på et tilhørende område af hjernen. Undersøgelsen hedder MEP. Det kan du spørge lægen om, men en strategi kan være at vente med at tage stilling, indtil man har resultatet af rygvæskeprøven.

Overlæge Jette Frederiksen

Jette Frederiksen

Overlæge og professor

Jette Frederiksen er professor på Københavns Universitet og overlæge i neurologi på Rigshospitalet-Glostrup, hvor hun er daglig leder af Klinikken for Synsnervebetændelse samt overlæge i Scleroseklinkken, som hun har grundlagt i daværende Københavns Amt.

Jette Frederiksen har forsket i sclerose og synsnervebetændelse siden 1983 og har skrevet doktordisputats om synsnervebetændelse, et hyppigt debutsymptom på sclerose.

Jette får henvist patienter med mulig synsnervebetændelse fra Østdanmark og afprøver nye undersøgelsesmetoder og behandlinger som led i forskningsprojekter.

Hun har været ansat på øjenafdelinger i Danmark og Tyskland. Sidstnævnte afdeling er specialiseret i synsnedsættelse i forbindelse med sygdomme i hjernen, blandt andet sclerose.

Brevkasse

Vi svarer på dine spørgsmål

Vores eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om sclerose.
Stil dit spørgsmål
Kvinde sidder over for en socialrådgiver i samtale.